Nyheder Før den her, skrev vi om:

Rapolitics’ S.A.F.E. Playground

Rapolitics kører igen i år kursusforløbet Playground for de 10-20-årige. I år er Playground en del af et større projekt, kaldet Rapolitics S.A.F.E., i samarbejde med TrygFonden – Læs om S.A.F.E. her. Fra d. 14. juni – 9. juli, får de første unge mulighed for at prøve kræfter af med bl.a. tekstforfatteri, politisk rap og dialogværktøjer.

Årets skema består bl.a. af tre Playground-forløb, ti workshops – hvoraf det første er et besøg af rapperen Azagaia fra Mosambique, som vil lave workshops – samt fremtidsværksteder, der vil blive afholdt på skoler rundt omkring i København.

Rapolitics har uddannet deres egne rap-coaches til Playground-forløbene, og man kommer til at nyde godt af danske, såvel som udenlandske rapinspirationer.
Der bliver intet syn af politik på en tung og partipolitisk måde, men man vil få øjnene op for at sætte sig ind i, hvad der sker i den omliggende verden, og hvordan man gennem musik kan være med til at påvirke den.

Som god afslutning på et Playground-forløb, slutter man af med to uger i et mobilt studie, hvor man vil få lov at spytte sine hjemmelavede numre. Herefter vil der blive afholdt en række koncerter, hvor man vil kunne komme ud og vise frem, hvad der er blevet kreeret.

Playground-forløbene varer fra kl. 17-20, mandag til fredag, og det første forløb vil foregå i Ungehuset, Norgesgade 3, Amager. For tilmelding, skal du sende dit navn, din alder og dit telefonnummer til INFO@RAPOLITICS.ORG

Fortæl dine venner?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.