Events Før den her, skrev vi om:

Linkin Park lægger landet ned

Linkin Park – det amerikanske, prisbelønnede og anmelderroste ‘rockband med et twist’ – annoncerede forleden, via deres hjemmeside Linkinpark.com, at deres planlagte tur rundt i verden kommer til at inkludere et besøg i Danmark.
Lørdag den 30 oktober spiller de en koncert i Hernings MCH Multiarena.

Linkin Park har prøvet kræfter med en række forskellige genrer og blandet dem med deres egen unikke rocklyd gennem tiden.
‘Nu Metal’ og ‘Rap Metal’ er relativt nye genrer, som Linkin Park siden deres opstart i 1996 har været med til at indflyde og dominere kraftigt.
De har da også præsteret at gnubbe skuldre med de helt store navne indenfor de forskellige genrer og er i den forbindelse måske bedst kendt for deres samarbejde med hiphop-mogulen Jay-Z, på deres mashup EP; “Collision Course” fra 2004.

Det er ikke første gang at det skelsættende band besøger Danmark og med deres tidligere optræden til Skive Beachparty i 2008, har de sat en høj standard for dem selv at overgå – hvilket de da også regner med at leve op til, efter eget udsagn.
DJ og VJ’en i bandet, John Hahn, udtaler:

“Vi arbejder på at sammensætte en speciel oplevelse for vores fans, hvor hver enkelt af vores optrædener er designet som en transformativ multi-medie oplevelse, hvor vi blander vores sange og kunst med visuel teknologi der aldrig er set før”

Billetter til koncerten kan købes fra den 29. juni via Billetlugen – og selve arrangementet foregår som sagt lørdag den 30. oktober i Hernings MCH Multiarena.
Eventuel opvarmning og lignende information foreligger ikke endnu, men alt andet tyder på at det bliver en helt unik oplevelse for publikum, når dette verdenskendte, multi-platin vindende band endnu engang besøger Danmark.

Var det også godt for dig?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.