Når koen er malket og kluden vredet…
Der var engang hvor Johnson var the shit. Da hans debutalbum Det Passer landede, strøg han direkte til tops, som det friske pust af en entertainer han var. En dygtig rapper, kendetegnet ved hans overlegne flow og hans tydelige accent, der gjorde hans debut til en af årets bedste danske udgivelser. På efterfølgeren Alt Mit Shit degraderede han sig selv til en uinspirerende rapper, der i højere grad lænede sig opad det pinlige end det originale. Alt det, der gjorde han så supercool på debutalbummet, var skrællet af, og et sørgeligt eksempel på en mainstream rapper stod tilbage. Nu, da han er færdig med at ”bawle” om fredagen på TV2 i bedste sendetid, og efter to – i denne anmelders øjne tvivlsomme – clubhits med Kato og Joe Moe, har han søgt ly i studiet med hans gamle B.A.N.G.E.R.S. partner U$O, for at have en fest og udgive et baaawwling mixtape, daajiieea!
Nu skal det selvfølgelig ikke kun handle om Johnson, for Got the Anlæg Going Åndsvag er et to-mands projekt med stort 2. U$O, der har utallige ting tilfælles med Johnson, er, trods bedre vedligeholdelse af sin oprindelige stil, også faldet en smule af på den med tiden. Godt nok smed han det rimelig populære Usupermayn mixtape ud til gratis download sidste år, men i det store hele lider han af præcist samme problem som Johnson; manglende fornyelse. Og nej, kunstnerisk fornyelse ikke et must generelt, men i de herrers tilfælde er det intet mindre en nødvendighed, for de malker ufortrødent koen for fuld smadder, selvom yveret for længst er tørlagt. Det er de samme rim, samme flows, samme emner, samme beats, samme kejtede accenter og samme belastende overforbrug af ord som ”bawler”, ”der” (daajiieea) og ”man” (maayyiinn). De kan bringe et smil frem i ny og næ, men der er farligt langt imellem. Linjer som,
”Hvordan vil natten gå? Hmmm… /
Jeg tror jeg Joe Cocker den bitch og hun må gern’ beholde hatten på”
… kan godt få mig til at udsende et svagt gnæk, men det bringer på ingen måde mit pis i kog, og da slet ikke når resten af mixtapet er fyldt med ringere versioner af den stort set samme bar. Nej, det er sgu ikke nok at have sit eget kor på TV2, når ens rap er så intetsigende. Teknisk set er det jo godt nok, de har begge alt for meget erfaring til at fucke deres linjer op, men hvor er det dog nyttesløst, når man ikke har noget substans at byde ind med.
De lånte produktioner, fra folk som Gucci Mane, Timbaland og Lady Sovereign, er i denne anmelders øjne heller ikke synderligt velvalgte. Stilen er tydelig; det er clubbing og partyanthems hele vejen igennem, hvilket resulterer i et suverænt fladt og ensformigt lydbillede.
Det er sjældent jeg har det sådan, men at skulle sidde og være tvunget til at lytte dette mixtape igennem, føltes virkelig som spild af min tid. Jeg storærgres over dette produkt, især når jeg tænker på alt den fede musik navnene U$O og Johnson engang har været forbundet med. Jeg håber inderligt, at dette mixtape ikke repræsenterer deres topniveau, men blot er en del af en hype, der fører op til en albumudgivelse, der bringer den gamle bawler-flamme tilbage.
Følg DETTE link og download mixtapet, og giv jeres mening til kende…
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter







27 kommentarer