Anmeldelser Før den her, skrev vi om:

Grafisk Musik – Grafisk Musik (Anmeldelse)

Charmerende og underholdende engangsoplevelse

Spoken word og poetry slam er ikke noget man hører meget i disse tider, i al fald ikke på plade. Kunstneren, der optrådte med det talte ord, var oprindeligt en budskabsformidler, der turde give sin meninger til kende i en tid, hvor det ikke var alt man bare kunne kommenterer og ytre sig om. I dag er alle emner blevet talt, skrevet, sunget, snakket og rappet om utallige gange, og det er godt og vel umuligt at fremstå kontroversiel i sit udtryk. En hvis mistro var derfor til stede, da jeg første gang hørte om Jesper ’Jokeren’ Dahls lille nye projekt Grafik Musik, der er en nutidig form for spoken/poetry jam.

Mistroen forsvandt dog hurtigt, for der går ikke mange minutter før det er sole klart, at Grafisk Musik ikke er et forsøg på at være fremadstormende, kontroversiel eller åh så poetisk – det er personlige hverdagsberetninger, retrospektive fortællinger og tanker om livet generelt, serveret med Jokerens vanlige blink i øjet. Sammen med Poul, Niclas og Peter; jazz-trioen, der sørger for det tilhørende lydbillede, har Jokeren – lad os kalde ham Jesper fra nu af – trådt ind i vokalboksen og sporadisk fremlagt hvad der lige lå ham for hovedet. Det er i hvert fald den fornemmelse man sidder med. Man hører om alt fra hans tid bag tremmer, hans ønske om at få musikkens – eftersigende uddøde – vildskab tilbage, hans had/kærlighedsforhold til narrechampagnen Cava, om at være totalt VIP med alt inklusiv, og om hvordan det nogen gange ville være rart at være nødt til at ”skulle blaffe hjem fra til byen, fordi jeg havde brugt mine sidste penge på en hapsdog”.

Et projekt af denne natur har dog ikke den længste levetid. Efter 2-3 gennemlytninger er der ikke meget mere at komme efter. Ingen tvivl om, at Jesper Dahls fortællinger emmer af charme og personlighed, men han er stadig alt for lige til, og slet ikke sprælsk eller spændende nok til at være den nye Dan Turéll. Den ledsagende jazz er også fin, men den er hverken melodisk eller velproduceret nok til at vedligeholde interessen. Det er bestemt en underholdende førstegangsoplevelse, men efter et par dage i anlægget er udløbsdatoen overgået.

Værd at snakke om?

3 kommentarer

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.