En busfuld af Assholes

Tilbage i slutningen af februar sad jeg, med en mørk vinter bag mig og en tom kalender foran mig.
Skriveblokkens blanke sider skreg efter en historie… Noget ud over de sædvanlige koncerthaller og natklub-spillesteder. Noget med kød på!

Til min underbos misfornøjelse, kørte der en skive med Odense Assholes på anlægget – og da en mail fra en bekendt droppede ind i min indbakke, virkede det som et skæbnebestemt tag-selv-bord.

OA skulle spille i byen hvor jeg selv havde tilbragt en stor del af min barndom – lød det i beskeden. Jeg grinede lidt for mig selv.
En lille “handelsstad” på vestkysten… Kraftigt domineret af alkoholiske, voldelige bonderøve… Det var måske lige netop stedet at tage hen for at udvide den voksende kult af “voldsmænd og kællinger”, der knytter sig til fænomenet OA…

Det hele virkede komisk elegant, på en herlig absurd måde – der måtte være noget interessant at finde her. Var denne flok “voldsrappere”, som de har døbt sig selv, virkelig så intense når de tog på mission for at “overtage dette lorteland”, eller var det hele bare et act?

Et par måneder senere var detaljerne faldet på plads og jeg blev tildelt en plads i OAs tourbus – hvis jeg da kunne finde en.

Mødet med OA, og deres opvarmere Fler Farver, skulle foregå i Fredericia, hvor de skulle spille en gratis open-air koncert i et ungdomshus, før turen gik videre.
Det skulle imidlertid vise sig at være et andet sted, historien lå gemt – nemlig inde i bussen, sammen med den fantastisk forvrængede flok.

Jeg stod på parkeringspladsen bag ved hovedbygningen da bussen ankom.
Ind på pladsen trillede et stort hvidt monstrum, med “Busfornyningen” printet på siden.
Et skilt i forruden afslørede navnet på bandet der holdt til indeni: “ALPHABEAT”!?
Det var ikke svært at regne ud, hvad de havde gang i og jeg smilede en smule indvendig, ved tanken om alle de teenage-tøser der formentligt havde stået og hylet efter Alphabeats tour-bus, imens OA havde siddet og grinet bag de mørke ruder.

Det hele sakkede allerede en smule i forhold til tidsplanen da de ankom.
“Der var for mange kællinger i biler på vejen herover, så det hele var ved at gå i baglås” fik jeg at vide af en af gutterne da de sprang af bussen.

Så det var uden de store forberedelser at Fler Farver indtog scenen, omringet af spraydåser med maling, solskin og dansende b-boys.
Eftersom stort set alle nu befandt sig på scenen, fandt jeg en plads med D-On oppe ved baren. “Prøv at se på den flok homo’er” sagde han grinende til mig imens han kiggede op på scenen og tog en tår af sin bajer. Det var ret tydeligt at det interne hate-game var en stor del af det hele.

Fler farver spredte sommerstemning blandt folket, men efter en kort pause skulle OA tage over med deres, noget mere aggressive, dagsorden – og det var folk tydeligvis klar på.
Overalt stod der folk, klædt i orange fra top til tå og prydet med velkendte logoer og slogans. Alle klar til at bakke op om de ventede voldsmænds-guruer.

Jeg smuttede ud bagved for at få en smøg og gik hen imod bussen, netop som medlemmerne af den orangeklædte hær begyndte at træde ud.
En stor del af de to gruppers medlemmer, er i teorien de samme personer, men jeg fandt hurtigt ud af, at når de skifter den flerfarvede personlighed ud med den orange, så er det ikke kun tøjet der skiftes!
Ved siden af døren til bussen stod den mand, som jeg kort forinden havde mødt under navnet Dambo, men det skulle vise sig at være en helt anden personlighed der nu havde fået overtaget… Rambuk…

“Det gik sgu’ meget godt hva’..?” slyngede jeg ud, da jeg nåede op til ham.
“Hva’ snakker du om!? Den flok bøsser der lallede rundt og legede hippier derude? Fuck dem, jeg skal bruge en ny stift!” Lød svaret prompte, idet han skubbede solbrillerne på plads og satte kursen mod baren.
“Det er da vist det man kalder skizo, hva’..?”
Han vendte skarpt på hælen og gav mig svar på tiltale;
“Det der ’skizo’, er det noget man kan sniffe!?” råbte han med et smil på læben. Han fortsatte målrettet ind mod baren.
To sekunder efter trådte endnu en skizofren skikkelse frem fra bussen; den ellers så lystige Hr. Nielson stod nu foran mig, i form af hans alter-ego Narko Niller, der kom ud med en lille kasse under armen. Han begyndte at forklare mig om den oppustelige blondine der var indeni.
Der var noget ret underligt, men samtidigt hysterisk morsomt ved at blive belært om en oppustelig sexdukkes brystmål, af en mand iklædt jogging-bukser, gaffa-tape og en orange elefant-hue. Det lovede godt.

Niller strøg forbi mig for at indtage scenen og gejle publikum op, før resten af OA fulgte efter og de næste 40 minutter stod på “voldsrap” i højt tempo – og med endnu højere volume. Noget enhver der har set en OA koncert, uden tvivl vil kunne forholde sig til.

Efter optrædenen samledes folk på parkeringspladsen for at fortsætte turen videre. På vej ind i bussen greb jeg det første og bedste fulde glas, jeg kunne finde, hvilket viste sig at være et glas saftevand med alkohol – bedre kendt som Somersby.

Jeg kaprede mig en siddeplads og D-On satte sig overfor. Efter en omgang fællessang med dansk top og vengaboys – noget der angiveligt er en OA tradition - kiggede han ned på det lille bord
imellem os og stirrede frem
og tilbage imellem
mig og mit glas.

“Jeg burde faktisk stikke dig en flad for at hive sådan en kællingedrik med ombord i bussen!” Lød det, fra den halvstore gut der sad overfor.
Jeg kiggede ned på glasset og gennemgik min tidligere samtale med D-On; “Jeg forventer ikke specialbehandling, bare fordi jeg skal skrive om jer.” Huskede jeg at have sagt.
Konsekvenserne af de ord, ramte mig kort tid efter – hårdt på venstre kind!
D-On langede ind over bordet og stak mig en lussing, i protest over min rebelske “homosaft”.

Folk tullede rundt med hvert deres, i den dertil indrettede bus.
Der blev arbejdet på musikvideo på bordet ved siden af, sovet ude bagved og oppe foran stod de rygetrængede og hev i ligkistesøm.
Musikken bragede ud af bussens højtalere og jeg sad opslugt af en stak VIP-passes, som var blevet stukket i hånden på mig et par minutter forinden.
Jeg sad og grinede af Voldsmænds-VIP-kort og universale rygetilladelser, da jeg blev afbrudt af et latterbrøl fra den anden side af bussen.

Nogle af gutterne sad og kiggede dagens videooptagelser igennem på kameraet og grinede krampagtigt. Jeg sluttede mig til, for at se hvad der var så morsomt og få minutter efter måtte jeg da også selv sætte mig ned, for at undgå at falde bagover af grin.
Kameraet viste noget der kunne have været fra National Geographic. I hvert fald de første par sekunder. Billedet bevægede sig langsomt igennem et budskads, før end et orangeklædt pattedyr kom til syne; det var baggårds-strafferen der var igang med at få stillet sine dyriske lyster af en trofast groupie, der havde hængt på ham online i noget tid. Nu hang hun så på noget andet, efter at være endt på knæ foran ham.
“Så må vi da håbe hun fik sulten stillet, så du kan få noget fred..!” hørtes det fra forrest i bussen, hvor en af de andre stod og fik en smøg.

Tiden gik lige så hurtigt som vejen forsvandt bag os.
Der var tryk på for at holde tidsplanen og for at holde promillen ved lige, men lageret af kolde stifter, bagerst i bussen, hjalp godt til på vejen.
Før end jeg vidste af det, var vi pludselig ankommet til vores destination, hvor der skulle afholdes endnu et show.
Showet var ikke voldsomt anderledes fra det de havde fyret af i Fredericia tidligere på dagen, og sikkert mindst 25 gange i ugerne op til.

Ikke at det kunne mærkes på nogle af drengene, der alle gav sig 100%, uanset forhold, forudsætning og tilstand.
Så om der havde været tale om ti mennesker til en grill-fest, eller en optræden for 1000, så ville det være tæt på det samme energi-niveau der blev lagt for dagen – noget selv de mest erfarne kunstnere ikke altid kan præstere.

Så det kan ikke beskrives som mindre end en oplevelse – som journalist, som publikum og sidst men ikke mindst, som nysgerrig fan – at få lov at følge OA under mere ‘private’ omstændigheder.
Så hvis du nogensinde får chancen kan det kun anbefales at sætte sig ned til en kold stift med en OAer.
Hvem ved, det kan være at du endda er heldig og får en gratis kindhest.

Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter