Events Før den her, skrev vi om:

Dommedag i Danmark – Doom besøger DK

Doom – manden med de mange navne og den metalliske maske, har annonceret en koncert i Danmark sidst i 2010. I oktober spiller den pladeaktuelle, maskerede mix-master en koncert i Vega, i forbindelse med en  tour rundt i norden.

Den ‘ansigtsløse’ musiker Doom, også tidligere kendt som MF Doom, Metal Fingers og Metal Face, bærer på en tung fortid under masken:
Hans karriere satte godt fra start, da han sidst i 80′erne formede rapgruppen KMD i samarbejde med sin lillebror og en fælles ven.
Gruppen udgav i 1991 deres første plade, “Mr. Hood”, der dog ‘kun’ nåede at blive en mindre success, på trods af lovende udsigter, og ikke længe  derefter blev tæppet så desværre trukket væk under den ‘up-n-coming’ gruppe.
I 1993 døde Dooms bror under tragiske omstændigheder i et trafikuheld; en oplevelse tog hårdt på manden bag masken og var skyld i en alvorlig depression. Derudover, for kun at gøre ondt værre, blev gruppen droppet af deres pladeselskab få dage efter, grundet en kontrovers vedrørende udgivelsen af gruppens andet album; “Black  Bastards”.

Zev Love X. som han kaldte sig dengang, trak sig tilbage fra rampelyset i 1993, og der skulle gå 4 år, før end man igen hørte noget fra den lidt mystik-prægede rapper.
I 1997 begyndte han pludseligt at dukke op til diverse open-mike-arrangementer, hvor han optrådte anonymt, med en nylonstrømpe trukket nedover sit ansigt.
Siden da har han bygget videre på sit maskerede alter-ego og svoret hævn over den industri, som han siger er skyld hans ‘deformitet’.

Du kan nu blive en lille del af den hævn herhjemme fra, når han spiller i Store Vega, mandag den første november.
Det er LiveNation der står for arrangementet og billetterne kan købes via billetlugen, hvor de koster 265 kr.

Start en cypher?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.