Events Før den her, skrev vi om:

CPH PRO – ekstremsport og hiphop i særklasse

København er i disse dage blevet udnævnt som hovedstad for fartglade skatere og musikhungrende hiphop entusiaster.
CPH PRO er den største professionelle skate-konkurrence i Europa og i forbindelse med den tre dage lange konkurrencekavalkade bliver der lørdag den 26. afholdt en kæmpe “havefest” med et massivt hiphop line-up.

I hælene på store, internationale navne blandt skatere, som eksempelvis Rune Glifbjerg, Eric Kosten og Rick McCrank, følger næsten lige så store navne fra den danske og nordiske hiphop scene.
Det hele kulminerer i et gratis grillarragement, hvor der vil være rigeligt til at stille sulten, tørsten og trangen til musik.

I de sidste to dage har hovedstaden allerede set en hel del til de halsbrækkende konkurrencer og de vil fortsætte henover weekenden, frem til streetfinalen om søndagen.
Hvis du vil overvære ekstremsport-udøverne sætte liv og lemmer på spil, i håb om at få del i den 400.000 kr. store præmiepulje, kommer dette til at koste dig en smule i entré. Billetterne og detaljerne om denne del af arrangementet kan findes på billetlugen og koster 250 kr.

Er du derimod bare ude efter en lækker bid barbeque, en kold øl og lidt sprød smørelse til øregangene, så kan alt dette findes – GRATIS – til den store grillfest i skateparken om lørdagen.
Fra aftenens lyriske line-up kan blandt andet nævnes Specktors og Tue Track, der begge vil gæste scenen i løbet af aftenen og sågar svenske Timbuktu, og hans band Damn, har taget turen over Sundet, for at blive en del af dette arrangement.
Så der er lagt op til et brag af en aften, på en dag hvor det – indtil videre i al fald – ser ud til også at blive vejr der passer til lejligheden.

Arrangementet foregår hovedsageligt i CPH Skatepark på Enghavevej - hvor grillfesten om lørdagen også vil finde sted, men som sagt vil dele af turnerings-sammensuriet også kunne opleves andre steder i København i løbet af dagene.
Nærmere detaljer om koncertdelen af arrangementet kan findes på dets Facebook-site.

Kunne du digge det her?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.