Mandag d. 21. juni spiller reggaestjernen Beenie Man på Train i Århus. Moses Davis aka. Beenie Man er opvokset i Kingston Jamaica og er kendt som The King of Dancehall.
I 1998 var Beenie Man blandt verdens mest eftertragtede kunstnere. Han var hovednavn til Reggae Sunsplash Festivalen det pågældende år, og det var også her, at han underskrev sin første store pladekontrakt med Virgin Records.
Beenie Man er kendt for sine utallige bidrag til dancehall- og reggae indspirede musik. Der har dog været stor kritik omkring ham pga. hans homofobiske tekster.
Beenie Man har samarbejdet med bl.a. Janet Jackson, Sean Paul og Wyclef Jean. Han medvirkede desuden på Natasja album “Shooting Star” med nummeret “Better Than Them”.
Du kan læse anmeldelsen af pladen her
I april 2009 underskrev Beenie Man pladekontrakt med et nyt selskab, Brookland Entertainment. Det resulterede i album nummer 19, som bærer titlen “The Legend Returns”.
Nu er det så Århus tur til at nyde glæde af dancehall kongen, og der er ingen tvivl om at de lækre reggaetoner vil sprede varme på Train denne aften.
Du kan bestille billetter til koncerten med Beenie Man her.
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…