Spot på SPOT

Jeg satte nysgerrigt fødderne på SPOT-festival i hjertet af Århus en varm fredag eftermiddag. Et enormt skybrud havde netop sluppet sit tag i atmosfæren, typisk for den danske sommer, men solens stråler var ikke længe om at sende resterne retur og give varme til gengæld. Som jeg så mig omkring, var der glade folk over alt, og musik fra flere scener blandedes i mine ører. Jeg blev straks grebet af den klassiske festivalstemning, dog med et twist, for SPOT bærer tydeligt præg af storbyen.

Folk her var heller ikke (kun) det typiske festivalpublikum, SPOT er knap så vovet, da det ligger centralt i forhold til Århus, og byder hverken på risiko for mudder, utætte telte, eller ømme ben efter kilometers traven. Her er det let at tage hjem, søge ly eller gå på strøgtur, hvilket er markant andre forhold, end du finder på fx Roskilde Festival. Derfor appellerer SPOT til et bredere publikum, og det mærkedes tydeligt som et krydderi i festivalens folkemængde. En musikalsk oase var bygget op med ikke mindre end 8 scener indenfor gåafstand, de fleste placeret mellem Århus Musikhus og Ridehuset.

Det første hiphop jeg så var LeBon og DixOne, bedre kendt som Dokkedal/Dixen. Lige fra starten fyrede DJ-duoen op for et solidt mix krydret fra alle genrer, der var både elementer fra dubstep, dancehall, bollywood, breakbeats og deres egne produktioner på et fundament af hiphop med masser af bas, virkelig originalt. På trods af deres mange maskiner at se til, fandt de stadig overskud til energisk at hype publikum.

Kort tid herefter var det tid til Specktors. Jeg har læst en bandbeskrivelse af dem, hvor de sammenlignes med en håndgranat, og det må siges at være meget passende. De fløj rundt på scenen til banger-electro og tunge hip hop-beats, og lod sig ikke engang begrænse af scenen, men klatrede i takt med stemningen tilmed helt til tops i scenens stillads.
At de er et upcoming band på natklubscenen ses tydeligt på deres performance, de fløj rundt og publikum fløj med. De smed utallige knæklys ud fra scenen i flere størrelser som en fed gimmick, og det gjorde festen endnu vildere med de mange lys i alle farver blandt publikum. Godt koncerten lå til sidst i dagens program, for da de sluttede med ‘Broerne Brænder’ havde min krop været offer for some serious beating, og det var vidst en generel tendens blandt publikum.

K-Liir spillede tidligt lørdag eftermiddag på Filuren i Musikhuset, han virkede tight og rutineret på scenen, og hans tekster var meget intelligente og karakteristiske. K-liir er ikke den typiske rapper, lytter man til hans intelligente tekster er det ikke til at benægte. Han spillede flest numre fra ‘Under en Elektrisk Stjernehimmel’, og specielt på ‘Griber Mikken’ brændte han igennem.

Hans inspiration fra Definitive Jux var tydelig, og ud fra hans flow kom jeg også til at tænke på Clemens. K-Liir kom fra den århusianske undergrund med band, og det var i det hele taget en professionel fremførsel fra dem alle. Det var bare en skam, at der så ikke var flere fremmødte. Den mørke sal var trods sin beskedne størrelse kun halvfuld, og han havde alt taget i betragtning fortjent bedre.

Kasper Spez var næst på programmet, og denne koncert havde jeg set meget frem til. Da Kasper m. band træder frem på scenen, er alle iklædt hat og han med bare tæer. Som I sikkert ved, er Kasper ikke den typiske rapper, og de næste 40 minutter stod da også i den poetiske melankolis stil. Til tider var det måske lidt tungt for publikum, det spurgte han os i hvert fald om, men jeg er overbevist om, at vi nød det lige så meget, som han selv gjorde. Showet bød både på kazoo og harmonika, og bandet bakkede ham fremragende op. Pernille Valentin kiggede genert ind i ‘Dagen Derpå’ som festligt indslag, og overordnet fungerede koncerten virkelig godt. Publikum virkede meget begejstrede helt til slut.

4fod var det sidste hip hop på årets program, og det klæder dem omsider at have stukket hovedet ud af undergrunden. Med tætte rim viste de en suveræn energi og spilleglæde, og de formodede at få folk med. På trods af deres beskedne diskografi er det ikke amatører vi her har med at gøre, og på trods af min træthed nød jeg hvert et rim. Det har taget 4fod fem år at have deres nyeste album ‘Hovedet på Blokken’ klar, men disse år har været en modningsproces for medlemmerne, og at de stod inde for deres musik kunne mærkes til fulde gennem koncerten.

Det var årets SPOT-festival, der vanen tro ikke byder ikke på forfærdelig megen hiphop, men til gengæld hiphop-programmet meget velvalgt, og har mange blandede indtryk at give lytteren. Er kvaliteten på samme niveau næste år, er det bestemt en oplevelse værd at tage et smut forbi! Jeg selv fik i hvert fald udvidet min musikalske horisont betydeligt på en enkelt weekend, og det er jo en oplevelse i sig selv.

Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter