Interviews Før den her, skrev vi om:

Klaes fortæller om “Den Er Garanteret”

Den 21. maj udkommer Klaes’ splinternye EP, “Den er garanteret“. WOTS.dk’s udsendte har derfor været forbi Klaes‘ og Lars Da Faris studie i Echo Out borgen, for at tage en snak med dem om den kommende EP.

På en alt andet end solskinsfyldt dag, tropper WOTS.dk’s udsendte op, som aftalt i Echo Outs studie i Nordvest. Her skal vi mødes med Klaes og Lars Da Fari som meget apropos netop har udsendt singlen, “Ikk’ altid sol”, med tilhørende video. Dette nummer er første udspil fra Klaes’ nye EP, som bliver at finde både på CD og vinyl. Han forklarer grunden til at den bliver udgivet på to formater således:
Det, at få lov til at udgive en vinyl er jo bare en drøm, det er jo klart mest dope! Men altså, det er stadigvæk CD’en der sælger.” Han peger over på en stak papkasser, der står i et hjørne af studiet og fortsætter:
Som du kan se er der stadig masser af Dialekten tilbage, og jeg tror, der er flere der digger dem, end os.“.

Vi føler, at vi er kommet et skridt videre siden “Dedikeret“, så denne EP skal ligesom vise, hvor vi står nu, både i forhold til lyd og tekster. Der er ikke den store røde tråd fra beat til beat og egentligt heller ikke tekstmæssigt. Men jeg har prøvet at holde den samme humor og ironi igennem hele EP’en. Og så er den også lavet med henblik på at blive spillet live,” Fortæller han om den kommende skive, som, ligesom forgængeren, har Lars Da Fari på størstedelen af produktionerne. De beskriver lydsiden således:
Det er nogle meget støvede produktioner. Men beatsne er meget forskellige, og der er udelukkende brugt sample-beats. ” Udover Lars Da Fari, er der et enkelt nummer med GaliMatias bag knapperne.

Vi fik lov til at høre en håndfuld af numrene, der vil være at finde på den kommende EP, og de bød på fremragende samplebeats og herligt underholdende rap. Nummeret “Forevers” skilte sig særligt ud. Det er et nummer om Ole Wedel og Tuk fra TV Danmark-programmet “Købt Fri Til Kærlighed”, som handler om danske mænd, der tager til Thailand for at finde kærlighed. Klaes fortæller:
Jeg har skrevet nummeret fordi Ole Wedel er for dope, han er bare for grineren. – Ej, han er en gammel klam vatpik, der ikke tør tage ud og møde nogle danske damer, eller ikke kan. Jeg siger ikke, at han kun er klam, det er selvfølgeligt også pisse synd for ham, og det er også pisse sjovt at følge ham. Men selvom nummeret er for sjov, så er det også seriøst!“.

Om emnerne på resten af EP’en fortæller Klaes:
De handler om mig og Lars (Da Fari red.) og hvad vi render og laver. Det handler om undergrunds rap, og om ikke at ryge så meget hash. Ja, så handler det også om at være bange for at dø og politik. Det er en fucking bred pakke, og der er alt muligt mærkeligt, men et eller andet sted håber vi, at vi har fanget en eller anden rød tråd.“.

Den 21. maj holder barndomsvennerne Klaes og Lars Da Fari release i Ribe, du kan læse mere om arrangementet her.

Hvis man derimod gerne vil fejre udgivelsen i hovedstaden, så kan man deltage i releasen i København den 3. juni, som holdes i forbindelse med MC’s Battleground.

Og med de ord rungende i baghovedet, er der ikke så meget andet for, end at glæde sig til den 21. maj, hvor dansk rap for foræret endnu en dejlig udgivelse – Den Er Garanteret!

Imens I venter kan i passende tjekke singlen “Ikk’ Altid Sol” her: http://www.youtube.com/watch?v=r8Zxn2mKE3Q

Og 2. singlen “Forevers” om Ole Wedel og Tuk kan tjekkes her: “http://www.youtube.com/watch?v=AI81doTMcGs

Fotos af Kristian Levin Nielsen

Start en cypher?

én kommentar

  • Thomas Kulmbach 12/5 2010 - 12:48

    Det blir fucking vildt d. 21. maj !!!

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.