“Det’ hella’ hårdt, det’ blod, det’ mord… det’ hiphop!”
Kazpa G debuterede tidligere på året med Synes Du Jeg Er Smuk? – et personligt, dystert og lyrisk voldsomt udspil, som jeg tildelte fire WOTS.dk-talebobler (læs anmeldelse her). Nu er han allerede på banen igen, denne gang med et mixtape, der ikke deler én eneste lighed med forgængeren. Der er dømt lyrisk legestue over en samling lånte instrumentaler, der rækker lige fra arrige undergrunds bangers til Timbalandsk pop og organisk R’n'B.
Og allerede her bør man fornemme faren lure om hjørnet, for med et så spraglet lydbillede er det begrænset hvor konsistent og helstøbt, mixtapet kan være. Som anmelder befinder jeg mig i en besynderlig situation, for samtidig med at jeg må give Kazpa G credit for at vælge nogle fede beats, så er mange af disse produktioner intet mindre en hellige i mine øjne! Som stor fan og mangeårig tilhænger af Jedi Mind Tricks, Canibus og Army of the Pharaohs, ser jeg det nærmest som gudsbespottelse at prøve kræfter med instrumentaler som ”Animal Rap” (fra Visions of Gandhi), ”Genabis” (fra Rip the Jacker) og ikke mindst ”Henry the 8th” (fra The Torture Papers). Og Kazpa G kan hverken måle sig med Vinnie Paz i hadsk primitivitet, Canibus i lyrisk overlegenhed eller Reef the Lost Cauze i flow-fordelagtighed, så i de fleste tilfælde ender han blot med at skamferer produktionerne.
Man kan måske mene, at det er urimeligt, at Kazpa G skal lide under, at undertegnede har et så stærkt forhold til de førnævnte kunstnere, og jeg vil da også sige, at har man ikke kendskab til førnævnte undergrundsartister, så vil man med garanti blive blæst bagover af produktionerne på Apoteosen Mixtapet, for de er i en klasse for sig – nogle af dem vel at mærke. Når Kazpa G kaster sig ud i Eminem’s ”We Made You”, Amy Winehouse’s ”You Know I’m No Good” og Missy Elliot’s ”Get Your Freak On”, går det først rigtig galt, for ikke nok med at Kazpa G ganske enkelt bare ikke passer til hitliste-beats, så nytter det bare ikke noget at forsøge sig med substantielle tekster over beats som ”We Run This”; Missy Elliots Sugarhill Gang-plagiat.
Det er tydeligt, at formålet med udgivelsen har været at fyre den af, have det sjovt og få spredt en masse galde ud over de forskellige instrumentaler, men jeg begriber stadig ikke, hvorfor det skal være så rodet og uvedkommende. Når man ved, hvad Kazpa G er i stand til, så er Apoteosen en ærgerlig udgivelse, og det faktum, at den udkommer få måneder efter debuten, siger vel lidt om, hvor lidt seriøsitet der er lagt i skabelsen. Se bare på coveret – hvor ofte er det, man ser stavefejl i udgivelsens titel?
Selvom jeg ikke just ser det som det mest anbefalelsesværdige, så har den gode Kasper Gunz trods alt fortjent at høre jeres mening om Apoteosen, så klik HER for at hente mixtapet gratis, og lad os høre hvad I synes.
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter
BlicK
hahaha
The joker...
flæskesøren
banner
fåræn bæggaz
Søren
Davey
Tjaa...
9 kommentarer