Events Før den her, skrev vi om:

Fest for livet med DeePee, Freestyle Phanatix og Brun

Nu er det tid til at komme op af stolene og ud og støtte et godt formål. Den 37 årige Pia, mor til William på knap 4 år, lider af kræft. De danske læger har opgivet at helbrede hende, og hendes venner og familie er derfor trådt sammen og har arrangeret en støttefest for at samle penge ind til behandling i Frankfurt.
Du kan læse om hele Pia’s behandlingsforløb på Facebookgruppen “Støt Pia i Kampen Mod Kræft“.

Dagen er delt op i to, fra 12-16 hvor der er underholdning for børn, og fra 17-24 for de voksne.
Aftenens program byder blandt andet på Brun, Freestyle Phanatix - breakdanceshow og den albumsaktuelle DeePee.
Brun er en af  de rappere, der holder til i hiphop kollektivet Graven, der ligger på Vesterbro, tidligere medlem af gruppen Combo som han b.la. har lavet mixtapet “Kursen Er Sat” sammen med, og har derudover gæsteoptrådt på flere andre udgivelser.
Freestyle Phanatix er skandinaviens største professionelle breakdance-trup der har taget flere fine pladser til forskellige dansekonkurrencer rundt omkring i Europa.

Aftenen afsluttes med den tidligere Rockers By Choice rapper DeePee, der er albumaktuel med “Perspektivet” (se hvad din Word On The Street-anmelder synes om det her)

Du kan se det komplette program for dagen, incl. eftermiddagsprogrammet for børn her.

Det hele foregår lørdag d. 8. maj kl. 17 på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65 2770 Kastrup

-Husk kontanter, da der ikke kan betales med dankort.-

Det koster 100 kr at komme ind, og det er muligt at købe billetter ved indgangen men arrangørerne foretrækker forkøb (se hvordan på Facebook eventen), alle indtægter går ubeskåret til at støtte Pia’s behandling

Værd at snakke om?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.