Den prisvindende, skelsættende og attitude-fyldte hiphop- og R&B kunstner EVE, gæster Odense i juni, i forbindelse med Albani Live 2010.
Koncerten bliver hendes første og indtil videre eneste koncert i Danmark.
Den debuterende festival kan dermed prale af at have to af tidens største, kvindelige, urbane artister på plakaten, efter deres tidligere annoncering af den kommende koncert med Kelis.
EVE har gennem sin 13årige karriere arbejdet sammen med nogle af branchens største, internationale navne. Fra hendes start med Dr. Dre, til hendes efterfølgende plads som “DMX og Ruff Ryders’ førstedame”.
Hendes relativt tungtvejende rolle i Ruff Ryders, førte til hendes første solo-album – Let there be EVE…Ruff Riders First Lady – der udkom i 1999 og siden da er tingene kun gået én vej for den kæphøje “gangsta-girl”, hvis karriere oprindeligt tog sin begyndelse, da hun arbejdede som danser på en strip-klub i New York.
Hun fik efterfølgende stor international success og hendes salgstal, efter udgivelsen af hendes tredje plade – Eve-Olution – i 2002, har nu rundet de 8 millioner .
Præcis hvad hun vil byde på i denne omgang, er dog svært at være sikker på, grundet udsættelser af og spekulationer omkring hendes næste udgivelse, men om ikke andet vil der formentligt være rigeligt med ‘klassikere’ at opleve når hun indtager Magasinet i Odense, den 24. juni.
Billetten til koncerten købes gennem fyensbilletten.dk og koster 250 kr., medmindre du er studerende, hvilket kan sikre dig en 50er i rabat.
Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…