Download og streams Før den her, skrev vi om:

Rapolitics vil undervise i Hiphop

Der var en gang, hvor Hiphop i Danmark var en lille og ubetydelig størrelse, som kun få gad at fordybe sig i. De fleste gav lige kulturen elevatorblikket, og så var den ikke længere.
I dag har kulturen udviklet sig til at  være en frodig en af slagsen, der både har til gården og til gaden. Og nu bliver der så udvidet endnu mere med en gratis diplomuddannelse, der sætter fokus på kommunikation og  konflikthåndtering.

Projektet hedder Rapolitics, har ca. et år på bagen, og i den periode har de allerede undervist i rap ved flere lejligheder, hevet rappere ind fra bl.a. Bolivia og lavet et mixtape.
Idéen bag det hele er at bruge hiphoppens energi til at få teenagere til at sætte sig ind den omkring sig liggende verden, i stedet for at gå med skyklapper.

Sidder du derude og har lyst til at blive en af disse undervisere, så skal du sende en mail til Aya Lee, hvor du skriver lidt om dig selv; alder, links til musik og andet, uddannelse, erfaring med at undervise m.m. Husk at sætte kontakt oplysninger på, så de kan kontakte dig.
Aya Lee kan kontaktes på mail: aya@rapolitics.org

Kurset foregår i ugerne 21-23 i tidsrummet 18.30 til 21.30. Dog skal det siges at d.12 og 13 juni foregår undervisningen i dagtimerne.

Forløbet ser således ud:
Tirsdag d. 25/5: Attractor: Kommunikation
Torsdag d. 27/5: Attractor: Kommunikation
Tirsdag d. 1/6: Attractor: Kommunikation
Torsdag d. 3/6: Musik som politisk talerør.
Tirsdag d. 8/6: Jesper Platz: Digtning/tekst-produktion
Torsdag d. 10/6: AMOK: Eksklusion
Lørdag d. 12/6: Weekend workshop
Søndag d. 13/6: Weekend workshop

Weekend workshoppen består af udvikling af undervisningsprogram til PLAYGROUND forløb og skolebesøg.

Tidligere har Rapolitics lavet undervisning for at ramme de unge på Amager, men ambitionen er at nå længere rundt i landet. Desuden har de været i Bolivia, hvor de samarbejder med enkelte organisationer.
I videoen kan du se hvordan forløbet gik, da Zaki og Vakili rykkede til Bolivia.

Kunne du digge det her?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.