Rap ‘n’ Skralde byder for tiende gang velkommen til en forrygende aften med masser af hiphop. Denne aften er det kun piger der kommer til at stå på scenen i huset på Dortheavej, i anledning af af de fejrer 100 året for kvindernes kampdag.
Rap ‘n’ Skralde er efter eget udsagn “anti-kommercielle, anti-profit, anti-sexistiske, anti-racistiske, anti-drugs, anti-ANTI og D. I. fuckin Y”, en hiphop klub der arbejder for at få den politisk bevidste del af kulturen mere frem og give udtryk for at hiphop godt kan være andet end det glamourøse man ser i de fine musikvideoer.
Denne aften præsenteres de kvindelige kunstnere af Sara Ballade og Jo-C-fine, der som aftenens værter binder de musikalske indslag sammen. På programmet finder vi denne perlerække af seje tøser:
MambeMC & Tanya Redeyes (sydamerikansk/svensk reggae clash)
KCL & venner (dansk rap af den gamle skole)
Collaborative Minds (CMC) (duo med palistinensisk og jordansk/iransk baggrund)
MOR (odeseansk punkrap)
Tina Mweni (kenyansk/dansk politisk rapper)
Girls With Grillz (DJ duo)
- og derudover vil der også være åben mikrofon.
Det hele foregår i Huset på Dortheavej 61, 2400 Kbh. NV lørdag d. 17. april kl. 21 og det koster 30 kr. at komme ind og du kan finde eventen på Facebook her.
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





én kommentar