Download og streams Før den her, skrev vi om:

Klaes kaster lys med ny EP

Der kan nu ses frem til d. 21. maj, hvor rapperen Klaes smider EP’en Den Er Garanteret på gaden. I forbindelse med EP’en, som både udkommer på Vinyl og CD, har han netop offentligjort sin første single med dertilhørende video, og så er der selvfølgelig to releaseparties på vej!

Klaes udgav i 2008 sit Debutalbum Dedikeret, læs anmeldelsen her, og har i de seneste år deltaget på forskellige mixtapes; bl.a. Spytbakken 1, 2 og så sandelig også 3. Derudover har han ageret backup-rapper for Bumsestilen og spillet utallige solojobs.
Nu er det tid til, at han udgiver sin karrieres anden EP (Den første var den visuelle EP “Hvorfor Ikk’” fra 2005). Hele Den Er Garanteret er produceret af Lars Da Fari, dog med undtagelse af et enkelt beat, som er leveret af Galimatias. Derudover er EP’en indspillet, samt mixet i Echo Out af Melancolia, og Femma’r har stået for mastering.

Pladen bliver udgivet med manér med to fester, hvor af det ene er d. 21. maj på Café Valdemar i Ribe. Han afholder “Hva Så Ribe” pt. 2, og har slået det sammen med sit releaseparty for Den Er Garanteret.

Lineuppet er som følger:
Bumsestilen
Perzon
HahnSolo
Solem
EaZ
KaelderDan

Og sidst men ikke mindst Klaes selv og hans tætte samarbejdspartner Lars Da Fari, som også er aftenens DJ. Se mere på Klaes’ gruppe på facebook. Det andet releaseparty foregår i København d. 3. juni i forbindelse med MC’s Battleground, og WOTS.dk følger naturligvis op på det, når det kommer lidt nærmere.

Klaes har netop offentligjort sin første single “Ikk’ Altid Sol”.
Det er et flot og samfundskritisk nummer, som bl.a. kaster lys på hjemløses forhold i København, og er produceret af Lars Da Fari, og jazzmusikeren Simon Solem er sangeren på omkvædet.
Klaes og Rune Andersen var eftersigende ude på en af årets koldeste dage for at skyde den dertilhørende video, der kan ses her:

Var det også godt for dig?

én kommentar

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.