Fler Farver og OA elskede og overtog Rust

Fler_Farver og OA aka. Odense Assholes indtog fredag aften Rust i København. Elegant er næppe ordet, men de var meget underholdende og springfyldt med energi.

Med de tre overlappende medlemmer, Navlestrengen også kaldet Snitte Tonny, fætteren Fup, Dambo alias Damp Rambuk – der er indehaver af Verdens største pik (dog laver vi ikke så dybdegående journalistik, at det er noget vi kan verificere) – kan Fler Farver og OA vel med rette kaldes dansk hiphops svar på Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

Lige så hyggelige, positive, nede på jorden og forholdsvis lige til som Fler Farvers tekster er, ligeså voldsomme og grove er OAs tekster. At Fler Farvers del af touren kaldes “Vi elsker det her dejlige land” mens OAs kaldes “Vi overtager det her lorteland” siger alt. Dog har begge grupper en umiskendelig charme, underholdningsværdi, humor og glimt i øjet.

Fler Farver startede på scnenen. Selvom de måske lidt har status af support, havde de publikum med sig hele vejen, og spredte gode wibes med lomme- og rygerfilosofi. De kom godt ud til, hvad der, derfra hvor jeg stod, virkede som et stort set fyldt Rust. De var hele tiden helt fremme på scenekanten, hvor der knap var plads til alle fem rappere, så de rokerede på naturlig og tilfældig vis lidt rundt, så de på skift endte henne hos trommeslageren, Fede Mads, eller den kasse bajere de havde til at stå lidt længere tilbage på scenen.

Fler Farver spillede en lille times tid, hvor de kom godt omkring gamle og nye hits, ligefra nummeret der giver mig lyst til at gå i køkkenet bage boller til staklerne; “Det’ ketter der mætter” og fællessang på omkvædet til “Den forbudte frugt” til Fler Farvers udgave af “De vilde kaniner” og det nyere nummer “Morgenfest”, der emmer af overskud og overtræthed.

Efter en mindre pause, blev det OAs tur til at overtage scenen og de blev faktisk kaldt på scenen af tilhængerne. OAs debutalbum “Ik for sjov” har fået meget blandende anmeldelser (læs WOTS.dk’s her), og for nogen overtræder de nok grænserne for, hvad man kan og hvad man ikke kan tillade sig at sige eller rappe. Live, når man rent faktisk står og kigger op på scenen, og der står fire på papiret voksne mænd og synger: “jeg hooker op med grimme snotskeder, for grimme piger, de finder sig i lidt mere”, marcherer de i fuld overlæg henover grænsen, tramper og danser på den.

OA er i  hvert fald en ret omdiskuteret gruppe, men jeg er efter koncerten i går tilbøjelig til at mene, at det skyldes, at hele lortet er en sekt.
OA har en hilsen; i går kunne man opleve hele Rust med skiftevis en knytnæve og en strakt pegefinger i vejret. De har reduceret antallet af elementerne til tre; kællinger, våben og stoffer og indført mantraer såsom; “fra røv til mund og mund til røv”, og der er mindst ti bud, heriblandt; “man må ikke brække sig, thi det er spild af alkohol” samt en plan over, hvorledes ens uge bør se ud. En sagnfigur, Tovepigen, og en kendingsfarve, orange, er et must for at drive en sekt frem. Ikke mindst har de en helvedes masse fjendebilleder og så udøver de den særeste form for fællessang.

Det særdeles uprætentiøse udtryk, rock star-attituden, den gode energi og de dansable beats ser ud til at virke, for sekt eller ej, er der stor tilslutning til OA. Publikum opførte sig også, som om de var fuldstændigt inddoktrinerede af OA, fulde og i godt humør, men også voldsomme – der var blandt andet eksempler på mosh pit og stage diving.

Hvis du vil være en del af sekten, er OA stadig på tour (læs om den her og se tour-plakaten her), og det er bestemt værd at opleve guruerne live. Man slipper ikke kun for den værste auto-tune fra det indspillede, der er også god energi og så er det god griner.

Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter