En sludder med OEPS

De hænger rundt omkring, de pepper byen op og spreder smil med deres muntre farver. Jeg tænker på de perleplader fra OEPS, som efterhånden har prydet gaderne i en håndfuld år. Word On The Street slog et smut forbi de to bagkvinders “perlekontor”, for at tage en snak med dem.

Op til dette interview, havde jeg, som en del af researchen, læst en række interviews med de to OEPS-piger og snakket med folk der har interviewet dem. Jeg må indrømme, at jeg var en kende nervøs op til snakken, eftersom de virkede rapkæftede og kastede om sig med interne jokes. Oven i købet er street art slet ikke min hjemmebane, så jeg forventede at blive revet rundt i manegen. Det hele gik dog overaskende roligt af sig.

De to fnisende piger lagde ud med at fortælle om, hvordan perlepladeidéen kom op: “Vi kan ikke rigtigt huske det. Navnet kom vist i en weekend, hvor vi var ret fulde og så tænkte vi bare “yeah!”, men vi kan ikke huske, hvordan det med perlerne kom op.“.

De rynkede dog begge to øjenbrynene, da jeg spurgte ind til om de var interesserede i street art inden, “Nej, nej, nej! Faktisk syntes vi at street art var mægtigt fesent! Vi så ikke os selv som street art. Vi kan ikke ryge ind under grafitti, og så er der bare en boks tilbage, og den hedder street art og der er vi så havnet. Det er ikke sådan, at vi ikke kan lide det, men vi er bare kommet i den boks.“.

Siden de startede i sensommeren 2007, har deres perler været vidt omkring. Man har kunne finde de farverige OEPS-plader i byer som Zürich, Rom, Berlin, Milano og New York, men også på eksempelvis Roskilde Festivalen. Da samtalen begyndte at kredse om de oplevelser de har fået, fortalte de: “Vi har oplevet alt muligt mærkeligt. Vi har været til hippie-festival i Århus, vi har udstillet på Månefiskeren og Paustian, vi har været på P3 hos KanonKongen, og så har vi været på Vejle Kunstmuseum og spist pindemadder med nogle meget fine mennesker.“. Ind i mellem kiggede de smilende på hinanden og sagde “Nå ja…” og fortsatte fnisende: “Det har været helt vildt! Folk har taget godt imod det, for eksempel har vi hængt noget op, sammen med en betjent fra NYPD, der kørte os rundt i Bronx. Desuden udstiller vi på Galleri Grisk for tiden.“.

Da jeg så spurgte ind til, hvad de ville, med det de laver, svarede de: “Vi vil være kings! Vi vil tisse territoriet af! Altså folk ved jo, hvad det er, og det er fandeme sjovt. Men vi ville jo ærligt talt gerne lave grafitti, så det er lidt underligt når nogle af de store gamle folk inden for grafitti, nærmest kaster sig for fødderne af én, og man tænker “det er jo bare perler”.”.

Da snakken gik på, hvorvidt de var lyssky, fortalte de: “Vi er super dårlige til at skjule det, når vi sætter det op.“. De brød begge to ud grin og interne jokes, hvorefter de fortsatte storsmilende: “Folk plejer at tage det meget stille og roligt, når de opdager at det bare er perleplader.”.

Afslutningsvis fortalte de grinende om, hvorvidt perlerne har gavnet venskabet: “Det har gjort det stærkere. Det har virkeligt gjort meget! Venindeforholdet er også blevet arbejdsforholdet og det er rigtig godt!”

Hermed slutter fortællingen om de to veninder forhåbentligt slet ikke.

Forleden fik de to OEPS-piger besøg fra DR2, du kan se indslaget her.

Du kan læse mere om udstillingen på Galleri Grisk her.

Fotos af Kristian Levin Nielsen

Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter