Danish DeeJay Awards i Valbyhallen

Danish DeeJay Awards (DDJA) er et awardshow, hvor danske DJ’s hylder hinanden, og musikudgivelser, som de i årets løb, har spillet, holdt af og så videre. Der er derfor både overrækkelser af priser (vinderne kan ses her) og underholdning, i form af aktuelle kunstnere, der ofte tager dansere og gæster med på scenen. Det var i år tiende gang, arrangementet løb af stablen, og der var lagt op til et brag af en fest i en udsolgt Valby Hal, eftersigende over 4000 billetter. Slagets gang, blev styret af konferencier; komikeren Simon Jul.

Der var masser af kendisser man kunne kigge på, hvis det var det, man var der for! Ellers kunne man vende næsen mod prisoverrækkelserne og de mange shows, der ofte var tilsat dansere og gæster. Navnene på programmet formede i hvert fald mine forventninger til en kæmpe fest. Helt fra start, syntes jeg dog, at det var noget sært ved stemningen.

At det er en branchefest, hvor branchen fejrer sig selv, kan man måske ikke rigtigt brokke sig over. Men en branchefest for den mest festlige branche af dem alle, burde ikke kunne blive flad på noget tidspunk. Det var bare lidt som om, at brusen engang i mellem var gået af deres burn-energidrik.

Jeg har ikke været til den slags award shows før, og måske er det bare altid sådan, at der er masser af små pauser, hvor den pinlige tavshed, leder tankerne hen på familiefester, hvor de to sider af familien ikke rigtigt kan snakke sammen. Men de mange små pauser gjorde i hvert fald, at publikum så ud til at kede sig. Godt nok var der en DJ, der spillede et par tracks, men det syntes langt fra at være nok. Man burde ellers mene, at DDJA af alle, kunne støve en DJ op, der kunne holde publikum varme hele vejen.

Umiddelbart var det ikke kunsterne på scenens skyld. Udover en flad optræden fra kunsteneren bag Årets Danske Urban-Udgivelse,  Burhan G, der ikke engang syntes at synge live, gjorde kunstnerne det rigtig godt. Nogle havde alligevel mere held med crowden, end andre, og generelt hjalp det, at vi kom længere hen på aftenen. I første halvdel af showet, leverede blandt andre Turboweekend samt Camille Jones et udmærket show, og Karen, som feature på prisvinderne Svenstrup & Vendelboes “I Nat”, gjorde god figur og flotte ben. Nabiha, der er aktuel med nummeret “Deep Sleep” satte godt gang i festen, og det samme gjaldt White Pony, som i hvert fald gjorde sit for at få publikum med, hvilket lykkedes til dels. Letpåklædte damer er også altid en vinder, og AEY team sig af, med succes. Det falder sjældent til jorden, når der bliver hældt champagne ud over halvnøgne kvindekroppe.

Cirka midt på aftenen, blev scenen overtaget af de belgiske DJs Dimitri Vegas & Like Mike, som for alvor viste, at publikum ikke var faldet i søvn, trods tidligere gaben på forreste række. Crowden var egentligt slet ikke så svær at please. Dog kunne det synes et ret langt sæt, på omkring en halv time, vil jeg gætte på.

Herefter fik blandt andet Clemens lov til at overtage et, om ikke varmt, så varmere publikum. På aggressiv vis skreg han det ud, men ild og brand, og der var knald på. Langt fra hele publikum virkede dog imponerede og interesserede. Da rappen Cas lidt senere gik på scenen, var publikum ikke blevet mere indstillet på rap. Selvom han leverede et intens show, der blev gæstet af både Alex og Lizzie, var publikum ikke voldsomt begejstrede. Det blev de dog kort efter, da Morten Hampenberg & Alexander Brown indtog scenen sammen med Yepha. Publikum skubbede til taget, VIP’sene skubbede til taget, og festen ville ingen ende tage, hvis det altså ikke lige var fordi, de kun har et nummer at trække på. Mere fest i gaden, eller hvor den der provins nu ligger (det er vidst nok et lille hul udenfor den rigtige by) sørgede Hej Matematik for.

Stemningen gik således op og ned. Overraskende, siden der havde været preparty siden kl. 18, virkede folk ikke særligt påvirkede. Måske var sprutpriserne ganske enkelt for høje. Noget der dog vakte publikums opmærksomhed, var da Anna David og Maria Lucia skulle overrække prisen for Årets Upfront-Udgivelse. De lavede ganske enkelt en “BritneyMadonna” og snavede på scenen. Passende nok gik prisen til Fagget Fairys, der dog ikke kunne være tilstede på aftenen.

Alt i alt en begivenhedsrig, men flad, eller måske nærmere svingende aften, som jeg nok havde forventet mig mere af. Grunden dertil, kan jeg nok næppe regne helt ud, men scenen og publikum fandt aldrig det rette samspil, i mine øjne. Om lyd, planlægning, promille eller alt for mange påskefrokoster er årsagen, må stå hen i det uvisse. Det skal også tilføjes, at jeg desværre måtte forlade festen, da stemningen endelig var ved at peake. Jeg gik således blandt andet glip af Outlandish og Medina, der i øvrigt blev aftenens helt store vinder.

Billederne er taget af Daniel Urhøj Andersen, Duaphoto

Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter