Med en sær blanding af britisk spoken word og elektroniske beats og lyde, skaber de to venner i Dan Le Sac Vs Scroobius Pip en lyd, der kan minde lidt om The Streets’, dog lidt mere legende og munter. Teksterne er humoristiske, provokerende og samfundskritiske, så de to spøjse mænd, skal nok kunne levere et underholdende og dansabelt show.
De fik deres gennembrud med singlen “Thou Shalt Always Kill”, hvor de blandt andet proklamerer: “Thou shalt remember, that guns, bitches and bling were never part of the four elements and never will be” og “Thou shalt not pimp my ride”. Deres seneste album, hedder “The Logic of Chance” og er netop udkommet i marts 2010.
Den britiske duo med det lange, meget lidt mundrette navn, kigger i slutningen af maj forbi Århus, Aalborg og København i løbet af deres tour.
Med sig på den lille tur rundt i Danmark, har Le Sac og Pip de tidligere residents på Hip Hop Kontoret, AK*47, og medlemmerne DJ Bacon og DJ Logik vil spille op til dans i alle tre byer. (Du finder en lille smagsprøve på deres festligheder her.)
I Århus og København, deler AK*47 supporttjansen med endnu en duo, nemlig M-cnatet. M-cnatet består af de to rappere Trepac og Kværn. De vil levere holdningsstærk, dansksproget hiphop til århusianerne og københavnerne i denne omgang. I starten af året, udgav de albummet Om Nogen, som WOTS.dk’s anmelder, Jeppe Barslund, tildelte 4 ud af 6 kroner (læs anmeldelsen her).
Du kan opleve Dan Le Sac Vs. Scroobius Pip i slutningen af maj.
D. 27. maj på Train i Århus (arrangeret af club MiskMask), kl. 21. Billetter90 kr.
D. 28. maj i Studenterhuset Aalborg (uden M-cnatet), kl. 21. Billetter 80 kr.
D. 29. maj på Rust i København, kl. 21. Billetter 80 kr.
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…