ALX – Ambition (anmeldelse)

”You gon’ miss me when I’m gone yo!”

Da jeg for halvandet år siden var elev på den Europæiske Filmhøjskole, boede jeg på værelse med en amerikansk gut, der som afsluttende dokumentarprojekt tog til Århus for at følge ALX en hel dag. Den færdige film, der desværre aldrig blev officiel, da den ikke opfyldte alle skolens krav, var en forbløffende ”fluen-på-væggen oplevelse”, hvor man ikke fulgte rapperen, men manden der gemmer sig under kasketten, i utroligt personlige situationer, der viste ALX i et nyt lys. Og hvad kan I læsere så bruge dette til? Egentlig ikke så meget, men for mig fungerede dokumentarfilmen som en øjenåbner, der fik mig til at tænke, at det sgu egentlig er ærgerligt, at det danske folk aldrig rigtig har taget ALX til sig. Han har udgivet musik på dansk jord siden 99/00, men af uransagelige årsager, er han forblevet en undergrundsrapper med stort U, og når man tænker på hvor dygtig han er, kan man kun undre sig over, hvorfor det ikke er gået ham bedre.

Ikke desto mindre er Ambition hans goodbye til hiphoppen, da han er træt af pladeselskaber, der ikke gider ham, rappere der kommer for nemt til succesen, og vel også egne problemer med at opnå selv samme. Og ALX’s ambition må være at gå ud med et brag, for damn det er en højlydt afsked! Den er uhyre prangende, og med rockelementer som tro følgesvend, er Ambition i sandhed en mastodontisk lytteoplevelse. Det er ofte virkeligt godt, men til tider bliver det også en smule svært at skelne numrene fra hinanden, da produktionerne er ganske ensartede, og derfor ikke udmærker sig i særlig høj grad.

Incognito, der altid har stået ved ALX’s side, er manden bag størstedelen af beatsne, og han kan bestemt sit kram, men svinger en smule i kvalitet. Det klaverbårne og meget stemningsfulde titelnummer fungerer mageløst. Der bliver fyret max op for spaderne på ”On the Grind”, der er en storladen stjernebanger. På ”What Are We Living For” smider han Queen’s Freddie Mercury ind på omkvædet, der er en sikker vinder. ”Mourning” er med dens nedtonede produktion en af de bedste i flokken, måske fordi den fungerer som en pause fra stadiumhiphoppen, men i særdeleshed også fordi beatet er virkelig flot skruet sammen, og det tilmed er et af ALX’s bedste momenter – høj klasse.

Men som skrevet før er flere af numrene præget af for lidt variation på lydsiden, hvilket gør ”I’m Back”, ”Tick, Tock”, ”Bounce”, ”The Other Girl” og ”One Verse Pt. 2” en tand for ligegyldige. Andre musikere har dog også kontribueret, og her må Alex Ambrose’s ”Damn”, Ray Diamonds’ ”Deeper Than Deeper” (på trods af en enerverende X-factor Linda) og Merry Tee’s ”Working Overtime” nævnes som fede bidrag. Sidstnævnte hørte jeg første gang for seks års tid siden, da jeg købte et bootleg mixtape af ALX selv, og det nummer har jeg altid været helt vild med. Pladens, efter min mening, fedeste track, er bonusnummeret, der som det eneste ikke har productionscredit, så jeg ved ikke hvem jeg skal smide props efter – men for fanden da en banger! Vi snakker Kanye West chipmunk-sample møder Just Blaze pompøsitet, og det er lige-ved-og-næsten at være for meget, men det er svært ikke at elske det alligevel! Samtidig funkler ALX med linjer som:

”Six million ways to die choose one /
Six million rappers claim king choose one /
Auto-tune they wanna sing then choose none /
Don’t hate me for being real, and love them for being fake /
’Cause my plate is full and you don’t own a plate /
If you gon’ hate then hate me /
Hate me proud /
Hate is the new love, so you love me now”

Som jeg åbnede med at skrive, så kan man ikke rigtig hate på ALX’s skills. Han har boet i Californien i næsten 14 år, så ikke underligt rapper han bedre på engelsk end nogen anden dansk mc, jeg umiddelbart kan komme i tanke om. Samtidig har han et erfarent flow, så teknisk set er han en utroligt spændende rapper. Han har tydeligvis også oplevet og været igennem en del, for indholdsmæssigt keder Ambition sjældent.

”I don’t want your money no more, just pay me your attention” – sådan lyder ordene tidligt inde på Ambition, og jeg vil foreslå at man gør som manden siger! Udgivelsen ligger til fri download her, og selvom den til tider bliver for stor i slaget, er de gode momenter i flertal. Og så er det, med mindre han laver en ”Jay-Z”, måske sidste mulighed for at høre ALX.

Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter