Interviews Før den her, skrev vi om:

4pro fortæller om sin kommende plade

Rygtet vil vide at rapperen 4Pro er på vej med en soloplade. Det forholdsvist uskrevne blad er eftersigende være ved at lægge sidste hånd på debutpladen for tiden, i samarbejde med Gravens Es.
Word On The Street mødtes med 4Pro, der skulle være særligt glad for våde varer, for at tage en snak om pladerygterne.

Han var en del af Slagelse-gruppen Gadens Fineste. Han har været backup-rapper for L.O.C. og han har været Lambruscopræst for Suspekt, men nu vil han ud med sit eget.
Som aftalt møder WOTS.dk’s udsendte op på Café Runddelen på Nørrebro, som passer glimrende til det univers af druk, som 4Pro har fået bygget op om sit ry som rapper.

En smilende og veloplagt 4Pro møder op og bestiller en Tuborg Classic og begynder straks at fortælle en masse historier om Gin-sommer, drukture og rap.
Han introducerer sig selv således: “Jamen, jeg er ham tossen fra Slagelse, jeg hedder stadig “Peter fra Slagelse” på næsten alle gæstelister.
Jeg startede med at lave rap i gamle dage og har kendt tosserne fra Århus (
red. blandt andre L.O.C.) i lang tid og brugte ti år på at drikke deres backstagerum tørre.
Om grunden til at pladen så først er på vej nu, fortæller han grinende: “Jamen det er fordi jeg har brugt ti år på at feste alt for meget.
Nej, jeg har altid ville lave noget, men når man bor i provinsen og ikke kender så mange, der også interesserer sig for den slags, så er det svært at komme rigtigt i gang. Så den kommer nok nu, fordi jeg har taget mig sammen.
“.

Han har flere gange været en del af både L.O.C. og Suspekts liveshows. Blandt andet kan man læse på hans Myspace, at han har været “Lambruscopræst” for Suspekt. 4Pro. Peter uddyber smilende:
Bai-D ringede og sagde, at jeg ikke skulle noget i weekenden, for jeg skulle med Suspekt på tour. Det var kun for at drikke. Jeg fik så en mani med at købe billig lambrusco i Netto.
Efter lidt tid begyndte jeg så at døbe dem i lambrusco. Det blev en hel tradition, de købte en dragt og fik fat i en røgelsesspreder. Det tog helt overhånd.
“.

Efter lidt tid kommer samtalen så ind på hans kommende debutplade:
Man kan forvente et vredesudbrud af en anden verden, tror jeg.
Det er en rimeligt rå plade, vil jeg sige. God gammel rap på alle tracks og alle gæsterne på den er rimeligt aggressive eller melankolske. Jeg synes det er en hård, men også festlig plade. Altså den er lavet på godt humør, men der er mange hårde ting på også.
Det startede egentligt som et mixtape, men jeg synes det blev så gennemarbejdet, og at der var så fed stemning om det, at det blev en plade. Mange af dem der er med, har selv taget kontakt, da de hørte jeg var i gang med det.
” fortæller han om pladen.

Peter fortæller at stort set alle tracks på pladen, som lander en gang til sommer, vil byde på gæster og at man blandt andet kan glæde sig til at høre vers fra L.O.C., Pede B, Bai-D, Kasper Spez og Opiden. Oven i købet er hele pladen blevet produceret af Es.
Da jeg spørger ind til, hvordan samarbejdet med Es kom i gang, fortæller han:
Efter jeg havde brugt en sommer på at besøge samtlige Grønne Koncerter, Roskilde- og Skanderborg Festival, mødte jeg Kasper Spez på Langelands Festivalen. Han fik mig så med ned i Graven, og Es og jeg klikkede bare lige med det samme.“.

Til sidst runder emnet “druk” samtalen endnu engang. Da jeg beder ham om at forklare, hvor meget druk betyder i sit tekstunivers, skåler han først grinende og fortæller:
Altså mit navn kommer jo fra en forfærdelig brandert med en promille på 4, ha ha. Druk betyder sgu ikke så meget mere.
Selvfølgelig en gang i mellem i byen og nede i studiet med Es og ja, sidste sommer var jo “Gin-sommeren”!
Hvor det helt store var gin,
” griner Peter og herefter munder samtalen ud i en masse historier fra gin-sommeren.

Så nu er det vel bare om at væbne sig med tålmodighed og vente. Imens kan man tjekke op på 4Pros myspace.

Var det også godt for dig?

6 kommentarer

  • Jonas 22/4 2010 - 16:56

    Glæder mig til pladen kommer!!

  • Lange Morten 22/4 2010 - 22:29

    DET BLIR BAWS!!!!

  • Jokke 12/11 2010 - 17:22

    Han er sjov ham der.. hver gang han dukker op snakker han om LOC… Måske Christiane har fået sig en konkurrent?

  • larsen81 14/11 2010 - 10:05

    Mon Liam ved at hans hypeman har et man crush på ham?

  • Cille 18/11 2010 - 23:33

    Mon ikke bare det er mandens mørke side? :) Tror bare han har det med Liam som Smithers har det med Mr.Burns :) :)

  • JONAS 26/11 2010 - 15:17

    Med L.O.C og Suspekt nævnt 200 gange sammen med udtryk som melankolske?? Neeeej han skal nok klare sig uden dem :D

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.