Events Før den her, skrev vi om:

Train byder på Wazzabi, Shaka Loveless og Veteran Cosmic Rocker

På lørdag, den 20. marts, indtager Wazzabi spillestedet Train i Århus. Den alsidige duo får i denne ombæring selskab af Shaka Loveless, og til at varme op under publikum har de allieret sig med Veteran Cosmic Rocker.

De to danske musikere og producere, som udgør Wazzabi, har efterhånden skabt sig selv et navn i internationale kredse. Listen af udenlandske samarbejdspartnere er lang og rækker ud i hele verden, lige fra København til Rio de Janairo. Deres globale tilgang til livet farver også musikken, som mildest talt er alsidig.

Wazzabi er ikke uvante med musikalske samarbejder, men får, ud over Shaka Loveless, også selskab af VJ’en Anders Krøyers visuelle udgydelser. Shaka Loveless selv, som er bedst kendt fra Gypises, hvor han gennem sine tekster forholder sig kritisk til verden, garanterer aftenen et umiskendeligt “hiphopsk” præg.

Opvarmningen står Veteran Cosmic Rockers for. Bag rapkollektivet står blandt andre Kontant, Exampler og Dialecs, og det er efterhånden erfarne herrer på den danske rapscene. Læs mere om dem her på Word On The Street, hvor du også finder et link til deres gratis mixtape.

Arrangementet løber af stablen den 20. marts kl. 21.30 på Train i Århus, og prisen er 75 kroner.

Køb billetten her.

Fortæl dine venner?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.