Brother Ali er langt fra en amerikansk pendant til hjemlige præster a la Moses Hansen. Alligevel er den selvudnævnte titel som ”preacher” meget passende for den store albinorapper, der tirsdag aften gæstede Rust sammen med en række andre navne fra Rhymesayers. Holdningerne og budskaberne er gennemtænkte og klare hos Brother Ali, og går igen i de fleste af hans sange. Det er også tilfældet på det nyeste album ”Us”, der konstant sværmer om fællesskabet, og hvor vigtigt det er, at vi accepterer og lærer af hinandens forcer og mangler. Dette fik publikum på Rust da også muligheden for at opleve tirsdag den 2. marts 2010.
Brother Ali var dog som nævnt ikke det eneste navn på plakaten denne aften. Med som support havde Ali taget Grieves og Budo, og jeg må ærligt indrømme, at jeg blev mere end bare normalt betaget af de to drenges musik. Vokalmæssigt mindede det meget om Atmosphere, hvilket sikkert ikke er en sammenligning, som Grieves har noget imod. At Budo samtidig var en enmandshær bag dj pulten med et utal af instrumenter og en utrolig energi, gjorde bare det hele endnu bedre. Udover de fede numre var drengene også meget humoristiske og krydrede de forskellige pauser med sjove indslag. Jeg håber absolut ikke, at det er sidste gang, at Grieves og Budo gæster dansk jord og vil se frem til at se dem som mere end support i fremtiden!
Godt ti minutter i elleve var det så tid til aftenens hovednavn, Brother Ali. Ali startede showet ud med at rappe forskellige tekster over gamle hiphopklassikere fra forskellige dele af hjemlandet. Det virkede ret gennemtænkt, da forbindelsen til budskabet om at ”there’s no me and you there’s just us” blev endnu mere klar, når Brother Ali fra start af placerede sig selv som en del af den store helhed. De forskellige mikses blev fulgt op af det meget up-tempo nummer ”The Preacher” fra den nye plade, og så var stemningen lagt.
Brother Ali er meget svagtseende, hvilket må gøre det svært at holde kontakten med publikum. Om dette er årsagen til, at Brother Ali virkede meget fokuseret på netop dette, skal stå hen i det uvisse. Dog er det et faktum, at han var rigtig god til at hive folk ind allerede efter de første par numre ved at snakke imellem numrene og fortælle om sine meninger og holdninger til såvel små som store ting i tilværelsen. For Brother Ali handlede det kort sagt om at skabe en fællesstemning. Eller som han selv udtrykte det; ’we don’t do shows, we do parties’. Det virkede dog en smule paradoksalt, at hans ønske om et ”amen” råb fra publikum blev fulgt op af bandeord og sangen ”Bad Motherfucker”. Men det viser så igen blot flere sider af Brother Alis personlighed.
Uanset hvad, kunne publikum godt lide det. Scenen foran Rust var pakket, som sjældent set før, og folk virkede godt inddraget i Brother Alis show. Heldigvis blev det meget hurtigt også tid til nogen af de gamle klassikere, og her var især fremførelsen af ”Uncle Sam Goddamn” noget, som skabte god atmosfære på det tætpakkede koncertgulv. Nummeret blev fulgt op af et forsøg fra Brother Alis side på at sige København på dansk – dette måtte da hurtigt opgives, og i stedet blev der tid til en kort dj pause fra BK-One, hvorefter der blev spillet endnu et par numre. I denne anden del af settet kom der flere af de gamle numre og på intet tidspunkt blev der mindre crowded foran scenen. Heldigvis blev der undervejs også tid til det fantastiske nummer ”Fresh Air” fra den nye plade, som flere i de forreste rækker nikkede genkendeligt til.
Alt i alt var det en god aften med god lyd og stemning, der viste, ikke kun hvor god Brother Ali er, men hvor gode Rhymesayers er til at lave en underholdende aften for hiphop fans. Det kan derfor kun anbefales, at man tager ind og ser fremtidige shows med disse kunstnere – dette kan i hvert fald opfattes som et stort klart kvalitetsstempel med påtegnelsen ’godkendt!’.
Brother Ali kommer i øvrigt til Danmark igen allerede til sommer, når han rammer Roskilde Festival (læs nyheden her).
Fotograf: Thomas Baunkjær
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter







én kommentar