Forventningerne var store da jeg fredag d. 12. marts drog mod mit første BEat MY GUEST arrangement, i Frederiksberg musikhus, som ellers er det 4. i rækken, der var fede navne på listen og billige priser i baren. Det skulle vise sig at blive en super aften med dygtige freestylere og et veloplagt publikum. Lokalet var fyldt til bristepunktet og folk begyndte at blive utålmodige efter at høre hvad de unge MC’ere havde at byde på.
Endelig gik arrangørerne på scenen iført bling bling, en Oscar og en stor flaske champagne. Der blev trukket lod om navnene på de to første MC’ere der skulle åbne denne aften.
MC Ollie og PTA lagde ud og Ollie startede med at rappe lidt om Van Gogh’s øre, ikke videre interessant emne men Ollie havde virkelig kampgejsten med sig, der var slet ikke tvivl om at den unge mand ville frem og han gav PTA fuldstændigt baghjul og vandt. Derefter blev det Krez og Mund De Carlo’s tur, her gik den tidligere vinder Mund De Carlo rimelig overlegent videre til semifinalen på trods af at Krez også leverede nogle gode punchlines. Så blev det Fresco og Bryggerens tur og der kom lidt mere spænding til, de første to runder styrede Bryggeren, men Fresco kom godt igen i 3. runde og der var så meget tvivl om afgørelsen at de måtte ud i en 4. runde, i denne kom Fresco meget stærkt igen og endnu engang var det meget svært at høre hvem publikum synes fortjente at vinde, men sejren gik velfortjent til Bryggeren. Sidste dyst i de indledende runder stod mellem Hakimm og Tempo Bang. Hakimm lagde lidt middelmådigt ud og Tempo Bang endte da også med at rende med sejren.
Derefter var det tid til en lille pause til gård besøg og en tur i baren før Balthasar gik på scenen og fyrede numre af fra sin EP, med Primarius som back up. Han forsøgte sig med en afstemning blandt publikum om hvem af de 4 semifinalister de troede ville vinde, udmeldingerne var lidt blandede, så resultatet ville vise sig senere på aftenen. Balthasar fortsatte med et par numre deri blandt titel nummeret Produktet som virkelig fik stemningen op hos folk.
Semifinalerne skulle igang og efter lodtrækning skulle Bryggeren og Tempo Bang lægge ud og Bryggeren leverede den ene punchline efter den anden men misser dog sin afslutning, som Tempo selvfølgeligt nok lader ham høre for. I anden runde kom Tempo rigtig godt igen, men det gav bare Bryggeren endnu mere blod på tanden og med det trukne emne Tivoligarden afsluttede sin anden runde med linien ” din so er Tivoli og Bryggeren har årskort”. Tempo kæmpede godt, men måtte se Bryggeren rende med sejren. Som den opmærksomme læser måske kan gætte er det nu MC Ollie og Mund De Carlos tur. Ollie ligger ud med en perlerække af punchlines, men kommer dog til at gentage sig selv lidt, og kampen er meget tæt efter første runde, Mund De Carlo der er tidligere vinder spiller lidt på det, mens Ollie mener det er ved at være tid til et generations skifte, kampen bliver ikke mindre tæt efterhånden som runderne skrider frem og der er en smule agression at spore i 3 runde hvor rivalerne virkelig går i kødet på hinanden og Mund De Carlo mener at Ollie skal flyve op til hvor herre og bede om bedre held næste gang, hvor efter Ollie proklamerer at han hellere ville have batlet mod Morten og Peter, da de ville have givet ham mere modstand. Efter den meget tætte og hede kamp må Mund De Carlo desværre se sig slået af Ollie, hvis ønske om generationsskifte er kommet et skridt nærmere en realitet.
Så er det finale tid og kampen skal stå mellem de to rigtig gode kammerater Bryggeren og MC Ollie. Der blev givet udtryk for at det ikke var livsvigtigt for dem hvem af dem der løb med sejren da det er lige så vigtig for dem at se deres bedste ven vinde, men der var ingen tvivl om at det var en fair kamp og de gav sig fuldt ud da Ollie blandt andet under emnet Peter Pan får fortalt Bryggeren at hans *** er så lille at han ka få et blowjob af Klokkeblomst. De tre runder er slut og vinderen skal kåres, kampen er tæt, men ikke tæt nok og MC Ollie løber med den fortjente sejr og præmien på 1000 kr.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…