Den danske dj duo, Dokkedal/Dixen, træder den amerikanske hiphop kunstner RJD2 i hælene, når han indtager det kolde nord senere på året.
Duoen skal agere support for den amerikanske stjerneproducer, til hans koncerter i Danmark, Norge og Sverige, når han i oktober gæster norden med optrædener fra hans nyeste solo-album.
RJD2 er en amerikansk producer, sanger og musiker, der siden 1993 har bevæget sig i amerikanske og internationale hiphop kredse og efterhånden må betegnes som en ganske erfaren og succesfuld kunstner på området.
Med et repetoire der, udover produktioner for andre kunstnere, består af to instrumentale solo-albums – etablerede han i 2009 pladeselskabet “The Orchard” og i januar 2010, stod han herigennem for udgivelsen af hans eget feature-album: “The Colossus”.
Dokkedal/Dixen er en relativt nystartet dansk Dj duo, men deres fortid hver for sig, giver dem skam rigelig med erfaring at trække på, når det kommer til at skulle varme op for en international kunstner.
Simon Dokkedal aka. LeBon, som nogle formentligt vil genkende fra den danske hiphop gruppe Den Sorte Skole, har fungeret som dj i det københavnske natteliv i en årrække – og den anden halvdel af duoen, Anders Dixen aka. DixOne, har en fortid som producer på den danske hiphop scene.
Sammenlagt burde der dermed være lagt op til dj-kunst af kaliber, når den danske duo træder op på scenen, forud for den amerikanske skiveskærer.
Du kan finde mere information om Dokkedal/Dixen og deres liveoptrædener på livenation.dk, eller på gruppens facebook side.
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…