Foråret bliver tilsyneladende skudt godt i gang i den danske hiphop undergrund med udgivelser fra både Bumsestilen og drengene fra Echo Out, der har valgt at fejre udgivelserne sammen. Det sker med en række release parties landet over.
Den nye udgivelse fra Bumsestilen udkommer kun på vinyl, som indeholder downloadkoder. Den har fået titlen “Ude af trit med flokken del 1″ og den officielle udgivelsesdato for pladen er den 23. marts 2010. Det er Swab, som har produceret pladen, som også har gæsteoptrædender af Flex fra gruppen Kong Salami. Bumsestilen blev især kendt for deres sejr til DM I Rap ‘99 og udgav i 2005 albummet “Naturligvis”. Siden da er gruppen blevet én mand mindre, idet Busse er trådt ud. Gruppen består derfor nu kun af Thomas T på rap og Swab bag knapperne. Ifølge Bumsestilen selv, så er lyden på den nye plade mere elektronisk og teksterne mere alvorlige end tidligere.
Echo Out udgivelsen er nummer 4 i rækken af Spytbakken Mixtapes. Indtil videre er der ikke den store information fra pladeselskabet selv, udover at datoen for udgivelsen er sat til den 26. marts 2010. “Spytbakken” mixtapes fra Echo Out er normalt kendetegnet ved at blive gæstet af en række kunstnere, der enten direkte eller inddirekte er en del af selskabet.
Fælles for de to udgivelser er altså, at der holdes releaseparties samlet. For “Spytbakken 4″ er der kun tale om releaseparties på de to sidste af følgende aftener, men drengene vil også spille til de øvrige arrangementer. Det drejer sig om:
Fermaten i Herning den 19. marts
Tobakken i Esbjerg den 20. marts
Loppen i København den 26. marts
Studenterhus Aarhus i Aarhus den 2. april
Indtil da, kan man slå ventetiden ihjel ved at høre en streamet version af nummeret “Hvis I Ka’ Li’ Det” fra Bumsestilen lige her.
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





én kommentar