Events Før den her, skrev vi om:

Nye danske bands offentliggjort til Spot Festival

Spot Festival har for nyligt offentliggjort en række navne til den årlige festival, og der er også noget godt at se frem til i hiphop sammenhæng.  Den langelandske selvudnævnte fantast, Kasper Spez , er nemlig kommet på programmet.  Kasper Spez udgav i 2009 det anmelderroste album “Fantasten”, og mon ikke der bliver god mulighed for både at høre numre fra denne plade samt fra hans tidligere materiale.  Du kan læse WOTS’ anmeldelse af “Fantasten” her.

Derudover vil man også få mulighed for at opleve K-Liir, som får hjemmebanefordelen, da Spot Festivallen afholdes i Århus. Tilbage i 2008 udgav K-Liir EP’en “Under den elektriske stjernehimmel”. WOTS’ anmeldelse kan du læse her.

For hiphoppere vil det også være mulighed for at udvide sin musikalske horisont, når bandet Scarred By Beauty, der tæller medlemmer fra Intelligent Pushing spiller. Gruppen vandt i år prisen som årets talent ved Danish Metal Awards.

Der er også mulighed for at opleve nytænkende genremixing, når Dokkedal/Dixen går på scenen. Ifølge festivallen selv, så spænder genren for Dokkedal/Dixen fra hiphoppen overtil pop, Bollywood og breakbeat.

Sidst men absolut ikke mindst er også Specktors blevet offentliggjort og vil sikkert imponere mange med deres mere elektroniske tilgang til rapgenren. Specktors udgav i 2009 deres første album “Shanksville” og var i sidste efterår på tour landet rundt med jokeren.

Spot Festival 2010 afvikles fra den 20 til den 22 maj og billetter kan købes via GAFFA Live.

Læs mere om Spot Festival her.

Fortæl dine venner?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.