Ne-Yo underholdte Tap. 1

Pigeskrig, Sukkersoul og Kold Ild

Søndag d. 20. februar havde soul-talentet Ne-Yo anmeldt sin ankomst til Tap. 1 i København i forbindelse med hans seneste udgivelse Year of the Gentleman. Vi tog en tur ind for at se hvordan spændte af.

Førstehåndsindtrykket var ikke det bedste i verden. Dørene åbnede ca. 15 minutter for sent, hvilket ikke er fedt, når det nærmest er polarvinter udenfor.
Det virkede ikke helt professionelt. Men ind kom vi og så var det rart at komme til at mærke sine tæer igen.

Før Ne-Yo gik på stod Khani, Mohammed Ali og Negash Ali for underholdningen. Det virkede lidt som en meget blandet størrelse, men fungerede udemærket.
Første act på scenen var Khani, der er et dansk sang-talent. Selvom han er forholdsvis ukendt for mig, så var det tydeligt at han havde en massiv fanbase i publikum. Desværre lykkedes det hverken ham eller gruppen PULS, som han havde med på scenen af fange publikum.
Det samme gjaldt Mohammed Ali, der også havde dansere og halløj med på scenen.

Negash Ali kom som sidste mand bragende ind på scenen og leverede soulfuld hiphop. Det var åbenbart noget som publikum kunne forstå, hvilket kom til udtryk i de mange hænder som blev kastet i vejret under omkvædet til nummeret Get By.

Efter at have nydt opvarmningen gik brandalarmen, hvilket betød at de ca. 2000 mennesker blev kommanderet ud i kulden, igen, så Københavns brandvæsen kunne tjekke om der var noget galt og rette op på eventuelle skader osv. Det gik der så en halv times tid med.

Endelig, ca. samtidig med at den skulle have været færdig, startede koncerten med Ne-Yo!
Forstil dig tusinde kvinder der skriger i en mild afart af orgasme. Så har du nogenlunde et lydbillede, der svarer til hvad min ører stod model til, da Ne-Yo ramte scenen.
Noget af det første der slog mig, da jeg fik min hørelse tilbage, var at han virkelig var cool.
En newschool King of Cool.
Og der blev lagt hårdt fra kajen med hittet Because Of You og en smagfuld hyldest til den afdøde Michael Jackson, som har inspireret Ne-Yo meget.

Der var virkelig en fest.
Rundt om mig stod publikum og dansede. På scenen var der også en fest, som dels kom fra et afslappet, men også godt koreograferet hold med Ne-Yo i front.
Men også fra det 8 mand høje band bestående af bl.a. trommer, keys og en horn sektion.

Efter at have spillet en ordentlig omgang hits var der et break i sættet og Ne-Yo præsenterede sin første signing Jadyn Maria, som spillede to numre, hvor det ene var Little Things som er en duet med aftenens hovedperson Ne-Yo.
Jadyn Marias optræden virkede lidt ligegyldig og jeg tror egentlig at folk ramte baren eller toilettet i den tid, hun var på.
Det var en ret utaknemmelig tjans hun havde fået der, men på samme tid er det jo mega god reklame for en kommende plade eller single.

Ne-Yo tog så over igen og bød på hits som So Sick, Sexy Love, Mad m.fl. Undervejs på rundvisningen i Ne-Yo’s univers havde han nogle gode og nærværende monologer, der bandt numrene sammen. Det fungerede rigtig godt.

Inden tæppefald lavede han en “konkurrence” for at se hvor store Ne-Yo fans publikum var. I al sin enkelthed gik det ud på at han sang dele af et nummer som han havde skrevet og så skulle man synge med, hvis man kendte det. Det med førte sing-a-long på numre som Irreplacable, Take A Bow og You Should Let Me Love You.
Efterfølgende spillede bandet et Michael Jackson Medley, der indikerede at vi ville slutte, hvor vi startede med en hyldest til Kongen af Pop fra et godt bud på en tronarving.

Til sidst spillede Ne-Yo nummeret Closer til publikums store begejstring og hoppede ned i graven for at hilse på de fremmødte fans, som han lovede at vende tilbage, når han havde lavet en ny plade.

Det her var måske en af de bedste koncerter jeg nogensinde har været til. Jeg havde frygtet at blive druknet i kvindeskrig, fesen koreografi og et mediecirkus uden lige, men det var heldigvis ikke tilfældet.
Koncerten var smagfuld og formåede at vare i 1½ time uden at være kedelig i så lang tid at det blev til andet end et afbræk, der styrkede den frem for at svække den.
Selve afviklingen kunne have været bedre, men Ne-Yo leverede varen og derfor synes jeg ikke der er grund til at brokke sig yderligere.

Billederne er taget af Dianna Bonnevie for WOTS.dk

Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter