Download og streams Før den her, skrev vi om:

Khani & Negash Ali varmer op for Ne-Yo

Søndag d. 21. februar i Tap 1 står Majistical Entertainment bag koncerten med Ne-Yo. Udover den amerikanske stjerne byder programmet også på Mohamad Ali og Alien Beat Club fra x-factor, såvel som den etablerede rapper Negash Ali samt RnB-sangeren Khani og DJ Shaq.
Vi har taget os en snak med Khani og Negash Ali i forbindelse med deres optræden på søndag

Den 18-årige sanger fra Køge, er måske en af de undergrundskunstnere indenfor urbangenrene, som har den største fanskare på Internettet. Han er kendt for sine RnB tracks og for at lave mixtape-versioner af kendte amerikanske RnB sange, og med sin mestring af auto-tuneren, er han Danmarks uofficielle svar på T-Pain.

Khani har over 13.000 fans fra hele Danmark på sin facebook fanside, og over 500.000 plays på youtube, alene på hans hitsang Isprinsesse. Hans selvskabte succes har allerede givet ham plads i opvarmnings line-up’et til Imran Khan koncert og nu også en plads som support act for Ne-Yo.

Jeg fik lov at stille ham et par spørgsmål om hvad det betød for ham at varme op for Ne-Yo, hvad man kan forvente af ham på søndag, og hvad han ellers har at byde på i fremtiden.

WOTS.dk: Hvad betyder det for dig at varme op for Ne-Yo?

Khani: Kunstnerisk betyder det virkelig meget, bare at vide at man har været i overvejelserne til at varme op for Ne-Yo er stort. Ne-Yo er en af de største hvis du spørger mig. Udover at han skriver vildt flot, så står han bag så mange hits.

WOTS.dk: Hvad betyder det så for dig karrieremæssigt at være i line-up’en sådan en aften?

Khani: Det har jeg ikke helt tænkt så meget over. Det er mere personligt for mig det her. Så snart jeg går af scenen skal jeg i gang med mit album, så det er vel kun godt hvis publikum får givet et godt indtryk allerede nu.
Men det er som sagt mere personligt for mig. I dét øjeblik jeg står på scenen, vil jeg ønske, at jeg kunne få tiden til at gå langsommere – det vil helt sikkert været et øjeblik i mit liv, som jeg altid vil kunne se tilbage på.
Scenen er mit favoritsted i hele verden. Nogle får deres fix ved at ryge, stikke eller sniffe. Jeg får mit på scenen – the best drug in the world!

WOTS.dk: Hvad har du så på programmet til dem, der kommer for at se dig den aften?

Khani: Det kommer til at være kortvarigt – der er 3 andre der varmer op, og publikum skal jo ikke være trætte før Ne-Yo kommer på. Jeg vil gerne gøre mit bedste i den korte tid jeg har, så jeg er i fuld gang med at sætte mit show sammen.
Jeg har 7 dansere på og en cellist. Showet bliver en blanding af lidt af de nyere numre, og så nogle, som slet ikke er udgivet endnu.

Udover dét, har jeg PULS, som er en ny gruppe, der udgiver deres single d. 17. marts, med, samt en af mine favoritrappere i DK kaldet Young, som dropper et vers.

WOTS.dk: Hvad så efter showet – hvad har du på programmet?

Khani: Jeg skal som nævnt i gang med mit album så snart jeg forlader scenen. Jeg er netop blevet signet til ALX Music Group, som er et independent label.
Det bliver en blanding af RnB/Pop, og jeg har Lil’ Jay på som producer, som kan hjælpe mig med at strikke alt fra up-tempo sange til ballader sammen.

Det er lykkedes mig desuden at få fat på Negash Ali, inden han skulle en tur til Norge med sit live band, for at give europæiske A&R folk en smag af hans album ”Asmarino”.

WOTS.dk: Hvad kan publikum forvente af Negash Ali søndag? Kommer du til at tilpasse dit show til det anderledes publikum?

Negash Ali: Nej, ikke rigtigt. Man kommer til at høre noget af det, jeg har turneret rundt med, men der vil også være nogle nye sange, bl.a. fra mit kommende gratis album, hvor jeg også har prøvet nye ting af.

Så for dem der er spændte på at høre noget fra Negash Alis kommende gratis album, er der også noget at hente på søndag.

Var det også godt for dig?

2 kommentarer

  • perker-prinsess 5/9 2010 - 22:48

    i love it<3

  • Kristine-Jacobsen 22/7 2011 - 16:00

    Jeg elsker den! Imran du er den bedste i verden! Det er så fedt det du gør, jeg elsker virkelig alt ved dig og alt det du gør!!

    Støtte fra 4900!! ;-*<3

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.