Events Før den her, skrev vi om:

Johnson og alle stjernerne

Johnson kan snart opleves som korleder i TV2-programmet AllStars, hvor han blandt andre dyster mod Niarn.

Hvis du har lyst til at være med i Johnsons kor, skal du have en relation til Århus, og møde op til audition i Musikhuset i Århus, lørdag d. 27. februar mellem kl. 11 og 15. Har du derimod relation til dobbelt-a a.k.a. Aalborg og har lyst til at være en del af Niarns AllStars kor, skal du møde op på Skråen, Nordkraft d. 28. februar mellem kl. 11 og 15.

Udover de kommende korstjerner, er Johnson også kommet i selskab med stjerner på den nye udgivelse fra DJ og producer KATO. Her er han ligesom blandt andre Uso, Outlandish, Jon og Dr. Alban feature.

I forbindelse med udgivelsen af KATOs Discolized, afholdes der releasefest på Train i Århus. Her vil Johnson, Uso, Terri B og Jon joine KATO på scenen. Det sker torsdag d. 25. februar fra kl. 23. Entréen koster 150 kr. men så får du også Discolized med dig hjem.

I øvrigt er han en travl herre, Johnson. Udover en tour her i foråret, er der efter sigende (Twitter) en ny musikvideo på vej fra bawleren. Det bliver en video til F.A.N, der gæstes af Alex.

Var det også godt for dig?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.