Den københavnske gadekunstner Lasse Osv udstiller fra d. 5. marts til d. 4. april på Galleri Riga.
I denne anledning afholdes ferniseringsfest d. 5. marts fra kl. 20. Her vil der være mulighed for at hilse på kunstneren, erhverve sig et af hans værker eller bare kigge sig omkring og nyde stemningen og billederne. Der bliver også spillet op til dans af aftens tre DJs, Morten Sommer, Fenger Sway og Frej Levin.
Rigas bar sælger drikkevarer til rimelige priser, så medbring kontanter.
Du har muligvis set Lasse Osv’s værker i det Københavnske gadebillede. Mindre, farverige, uskyldige værker, der fremkalder smil i hverdags- og bylivet. De kredser blandt andet om temaer som tænder, pingviner, komplimenter og saa videre… Denne stil vil selvfølgeligt være at genkende på lærrederne til udstillingen.
Snart vil Lasse Osv ikke kun være at finde i gadebilledet og på lærreder, men også på skateboard. Han er nemlig også i gang med at designe et skateboard til det kommende Skateistan-arrangement d. 11. marts.
Inden ferniseringen til sin første soloudstilling, forventer Lasse Osv at have 80-100 værker klar til udstilling og salg, til priser hvor alle kan være med, så det er bare at dukke op fredag d. 5. marts på Galleri Riga, Istedgade 98, 1. sal, fra kl. 20 (link til facebook-event).
Nedenfor ses nogle af Lasse Osv’s værker på lærreder. Der kan ses flere billeder på Facebook-fangruppe for Osv, men det er meget nemmere, hvis du bare kigger forbi Galleri Riga!
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





















Ingen kommentarer endnu…