Events Før den her, skrev vi om:

Obskur urban på Train

Den 15. januar lægger Train tag over et Urban Colorz-arrangement, der traditionen tro byder på en musikalsk rundrejse i urban-musikkens obskure afkroge. Denne gang byder Ralle Malone for eksempel på western-rap. Ralle Malone er tidligere kendt fra sit samarbejde med Johnson, men har startet et samarbejde med Leef Braun og flere andre jyske cowboys, der fyrer op under steelguitaren. Lige nu er han aktuel med singlen Kommer hjem til december, der I bedste Johnny Cash-stil (og med Peter Sommer som feature) er blevet til i Østjyllands Statsfængsel.

Aftenens første indslag står Joey Moe for. Joey Moe kan bryste sig af en imponerende track record. I 2005 strøg han til tops på de danske clubcharts, men han gjorde sig for alvor bemærket med megahittet Yo-Yo, der sidste år tog landet med storm. Hans andet soloalbum udkommer til februar, men indtil da kan man muntre sig med den seneste clubbanger Jorden er giftig.

Mark Merek dukker også op på Train. Han er århusianer, men Mark Merek har både etniske og musikalske rødder i Sydafrika. Lige nu er den musikalske rapper ved at lægge sidste hånd på albumudgivelsen Means to an End, hvor elegante flows får beats at gå på.

Aftenen sluttes af med adskillige DJ-optrædender, hvoraf især DJ Jazz forlænger Mark Mereks kosmopolitiske verdenssyn. Den Kenyanske pladekunstner har gæstet Århus ved adskillige lejligheder og forstår at flytte gulvet, når han mixer jazz, reggae og jungle om til hiphop.

Arrangementet løber af stablen på Train i Århus. Dørene åbnes kl. 23 og musikken starter kl. 24. Prisen er 60 kr. og  billetter kan købes i døren.
Hvis man foretrækker at springe køen over, vil billetter i begrænset forsalg være tilgængelige for en pris af 50 kr., og kan købes i butikken APLAYERZ i Århus C. Aldersgrænsen på arrangementet er 18 år, og det er derfor vigtigt at medbringe kørekort eller anden form for ID.

Tjek indtil da op for et klip fra Urban Colorz og bla. DJ Jazz fra 2008.

Værd at snakke om?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.