Lige ud af Viborg kommer rapperen Fayns, der igennem længere tid har barslet med en udgivelse, og nu lader det til, at Enebarnet kommer til at se dagens lys.
Enebarnet, som er titlen på Fayns’ debutplade, rammer musik-butikkerne på internettet 30. januar og får følgeskab af en fest på Paletten i Viborg.
Til festen vil man kunne opleve Fayns på scenen med liveband i ryggen. Desuden vil der være optrædener fra Midtjysk Militia, Bic C, Røg!Øjet, Alkim & Samir samt Hayze, som alle repræsenterer Viborg området.
Der vil være mulighed for at købe udgivelsen samt en Fayns T-shirt til arrangementet, der starter kl. 20.00
Læs mere om arrangementet her
Når man sætter Enebarnet på vil man, udover Fayns, også kunne stifte bekendtskab med producer-teamet Stamina, der rummer Taur og Matt Beets, som har produceret hele pladen. Taur har, udover at sidde i producer-stolen, også hjulpet Fayns med vokal på to af pladens numre.
1. single fra Enebarnet hedder Splittet og handler om en flugtbilist og situationen han står i. Videoen til nummeret rammer youtube 22. januar.
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…