Events Før den her, skrev vi om:

Ralle Malone Kommer hjem til december

Ralle Malone nærmer sig. Vi fortalte for længe siden, at den ene halvdel af Johnson & Malone var på vej med et nyt projekt, hvor han samarbejder med Mester Jacob og blander dansksproget hiphop med de to genrer country og blues.

Nu er tiden så kommet til, at Malone kommer med det første udspil fra sin debutplade. Nummeret hedder “Kommer Hjem Til December” og er med Peter Sommer som co-driver. De to herrer, Ralle Malone og Peter Sommer, turnerede landet rundt tidligere i 2009 i forbindelse med Peter Sommers seneste udgivelse.
Læs mere om det her

Selvom der stadig ikke kan løftes for sløret på den forestående Malone-plade, har vi alligevel fået en udtalelse, der fortæller:

Lige nu arbejdes der på at færdiggøre det endelige produkt. En ting er dog sikkert: Samarbejdet med Mester Jacob fungerer rigtig godt, og det vil den endelige plade også bære præg af.
Der vil desuden være nogle rigtig interessante features på pladen, men det er endnu for tidligt at afsløre dem.
Humlen i dette projekt er at lave en god og gennemtænkt plade. Det kræver en masse arbejde, og derfor er der ikke sat nogen deadline på denne del.

Indtil der kommer mere info omkring pladen, må man nøjes med videoen til nummeret “Kommer Hjem Til December” med Ralle Malone og Peter Sommer. Videoen til nummeret er optaget i Horsens statsfængsel, hvor Malone har spillet utallige gange i løbet af de sidste par år.

Start en cypher?

2 kommentarer

  • Stef 23/12 2009 - 15:16

    Årrrh det er jo Everlast i 1999 på dansk anno 2010.

  • Stef 23/12 2009 - 15:20

    Minder også lidt om en wyclef jean sang, i`ll be gone till november men sejt twist nu hvor det er jul og december, hehe ej hvor sjovt. Er så meget nede med musikere der ikke spreder deeres budskaber for egen vindings skyld.

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.