Man skal fandeme være noget helt specielt, hvis man skal fylde Rådhuspladsen i København en kold december-aften. På den anden side, skal det fandeme også være koldt, før man vil gå glip af en gratis koncert med Malk De Koijn. Så det var på med de lange underbukser, jernskjorten, hue og handsker og afsted til rådhuspladsen, hvor rigtig mange andre var mødt op.
Jeg skal ikke forsøge at gætte, hvor mange der var mødt op i den lille klimaby, som Rådhuspladsen jo nærmest var blevet forvandlet til under topmødet; men der var mange!
Og det var så heldigt, at man har valgt at placere et kæmpe juletræ lidt til højre for scenen, så man kunne sikre sig, at jeg blot kunne ane imiteret pels, sære hovedbeklædninger og ikke rigtig se Tue Track, Blæs Bukki og Geolo G ordentligt. Men hvad gør det, når man kan høre dem og mærke dem?
De gik heldigvis på scenen præcis klokken 20 – dog var det lidt ærgerligt for dem der kom langvejs fra, og sad fast i den offentlige trafik – men andet kan man næsten ikke tillade sig i den kulde. 90 kolde, men gode og underholdende minutter gik herefter i selskab med gode gamle kendinger såsom Jim Daggert Huggert, Kenneth, Olfert, Olan og Mikkie.
Så vidt jeg husker, spillede de stort set alt hvad man kunne ønske sig fra Smash Hit In Aberdeen og Sneglzilla, blandt andet: P.I.G.E, Kosmisk Kaos, Sneglzilla, Fågt Op I Skalle,Vi Tager Fuglen På Dig, Jagt, Sneglzilla, Å åå Mæio samt et par nye numre.
Bortset fra mangel på globalopvarmning, var det ikke meget man mærkede til den klimatåge, der lå over København i de dage, men Malk De Koijn fik da inkorporeret ordet klima i en tekst, muligvis i forbindelse med ordet lort.
Omgivelserne bar dog i høj grad præg af Rådhuspladsens ombygning til Hopenhagen og den store mængde af politifolk var også en anelse usædvanlig.
Stemningen var dog rigtig god alligevel og lyden bedre end forventet, især var der godt med bas – jeg har lade mig høre, at man kunne mærke bassen i busserne, når man kørte forbi. Sådan føles det, når Malk De Koijn indtager København.
Stemningen var utrolig god, der hvor jeg stod, lige bag ved juletræet hvor det var svært at se, men hvor der var masser af plads til at danse og holde tæerne nogenlunde i live, så den stemning jeg oplevede, var i lige så høj grad de mange andre, der havde trodset kulden.
Lidt utroligt, at noget så sært som “Ordet er født og det er os der er faren til det//Og mest erfaren til det, ikk’ så meget dille dalle//Os er der kød på ikke mere carne valle” bliver så folkeligt.
Tak til Malk for koncerten og til Frederik Høyer-Christensen for billederne
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





2 kommentarer