Larry D og Sir T er måske ikke de navne der ligger forrest i munden på den danske hiphop-undergrund, men deres materiale er alligevel kendt af de fleste. De to producere arbejder til dagligt i filmbranchen som hhv. klipper og filmfotograf, men har i mange år haft musikproducere på CV’et som sidebeskæftigelse.
For at showcase deres skills udi musikproduktionen, lancerer de et produceralbum med store internationale såvel som nationale navne, der udkommer den 1. december i år. Selvom man måske kan forveksle albummet med en mixtapeudgivelse grundet de mange kunstnere, er der altså tale om et rigtigt produceralbum, spækket med originalproduktioner – det er således noget af en nyhed, når udgivelsen kan prale af at have Kurupt, 40 Glocc, Cashis, Petter og mange flere på listen over deltagende kunstnere.
Albummet kommer til at hedde Any Means Necessary, hvilket vel forklarer metoderne producerteamet har brugt til at få artisterne til at deltage i projektet på. Se mere i videoteaseren til albummet.
Albummet udkommer gratis via producerteamets MySpace-profil: www.myspace.com/sirtlarryd
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





2 kommentarer