Events Før den her, skrev vi om:

Kvinde, ta’ dit rum

Ta’ Rummet er en interaktiv kvindefestival, der løber af staben lørdag d. 21. november fra 11:30-18:00.
Denne festdag for og af hunkøn foregår på Støberiet på Nørrebro, hvor der blandt de mange interessante punkter på programmet kan nævnes optrædener af IdaAida, Lady Smita, Dullen & Dyken og Girls With Grillz. Workshops i DJ’ings og graffiti. Hiphopdans og street art. Derudover er Karen Mukupa konferencier.

Ta’ Rummet er et initiativ, der vil skabe et frit og kreativt rum for kvinder og piger på tværs af kulturer. Rummelighed er altså kodeordet. Festivalen vil på lørdag kunne byde på aktiviteter i og på hele 11 rum og scener, hvor der vil være et bredt udvalg af muligheder for at udfordre sig selv og sin horisont – eller bare hygge sig! Festivalen skabes i høj grad af de besøgende selv, og blandt de mange interaktive elementer er der også i programmet blevet plads til Fri Scene et par gange i løbet af dagen.
Bag Ta’ Rummet står et frivilligt hold på over 200 mennesker, der er funderet i foreningen She Zone i samarbejde med masser af andre mennesker, foreninger og kunstnere.

Det hele foregår på adressen: Støberiet, Blågårds Plads 3, 2200 København N.
Entré: 20 kr. for voksne, og 10 kr. for børn under 15.

Programmet kan findes her, mens mere baggrundsinformation kan findes på Ta’ Rummets hjemmeside.

Var det også godt for dig?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.