Download og streams Før den her, skrev vi om:

Hva’ så Danmark?

– Det spørgsmål stiller Taur sammen med Onkel T, AG og Sami Krid på nummeret med samme navn. Tracket består af fire høj aktuelle og politiske vers, smidt over et beat fra producerduoen Stamina. Teksten tager et tungt emne i form af asyl op, og sætter derved store spørgsmålstegn ved den danske politik og medmenneskelighed generelt. Taur har med nummeret “ønsket at vise, at et bred udsnit af de danske rappere kan mødes som mennesker for en fælles sag trods forskelle i stilarter og kunsterisk retning”.
Taur, der er er idémanden bag nummeret, arbejder til dagligt som den ene halvdel af producerduoen Stamina og har solodebuten, konceptalbummet ”Mand & Maskine” på vej. Onkel T er hovedsageligt kendt fra 90′erne, hvor han sammen med resten af  Hvid Sjokolade havde sin storhedstid, mens AG sammen med sin gruppe  KNA Connected hittede i 2006, men snart er på vej med mere. Sami Krid er på vej med sit debutalbum.
Nummeret kan downlaodes gratis her.

Videoen der er lavet til, er klippet af Chris Bjerremose, og indeholder optagelser fra den voldsomme rydning af Brorsons Kirke. Taurs opråb til det danske folk, er ugens video her på sitet, i en uge, hvor flere irakere smides ud af landet.

Værd at snakke om?

2 kommentarer

  • Henrik Østergaard 4/11 2009 - 00:38

    Jeg sidder i skrivende stund, kl 00:35 den 4. november, og kan konstatere at denne sang netop i disse minutter er skræmmende rammende. Det danske politi er efter al sansynlighed, lige nu igang med at hjemsende endnu en gruppe irakere til et land, som for bare en uge siden oplevede et bombeangreb i hovedstaden med over 200 døde…

    Jeg skammer mig! Og giver alle mine tanker til de stakkels mennesker, der er fanget i dette modbydelige system.

    Fed sang, lidt poppet, men fedt komponeret og budskabet sidder lige i skabet!

  • RapNskralde 4/11 2009 - 12:37

    SKAM DIG DANMARK!
    Taur, Onkel T, Sami Krid og AG, I er cool…!

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.