Download og streams Før den her, skrev vi om:

Gratis EP Fra Sydfyn

Når folk hører ordene “rap fra Fyn”, tænker de nok mest på Fler Farver eller Odense Assholes. Men hvis man roder lidt dybere i undergrunden, vil man nok på et tidspunkt opdage de 2 raske drenge, Timur Allisstone, og Janus Forssling, som både skriver, rapper og producerer deres egne tracks.

De 2 drenge valgte, at de ville tilbringe en weekend i et studie i Svendborg, for Unbalanced Productions, og her fik de lavet de 7 numre som er blevet til EP’en: “Rap På En Weekend”.
Alle numre er skrevet og produceret i weekenden af Janus & Timur, med undtagelse af “Blæs En Fanfare” og “Brevduen”,
som er produceret af DJ Beatnik, som blev nr. 2 i DM i Mix, år 2008, og som også har produceret for folk som Fayns og Tha Usual Suspectz.

EP’en indeholder hiphop som de fleste af os kan relatere til, med numre, der blandt andet handler om at smile over de små ting i hverdagen og om det eneste  danskerne er enige om: at øl er godt. Samtidig er der også numre med kritiske øjne mod det danske samfund.

Tracklisten kommer her:

1: Blæs En Fanfare
2: Så’ Det Op
3: Hvad Drikker Møller?
4: Jul I November
5: Et Talerør
6: Den Glade Tid
7: Brevduen

EP’en er som sagt 100% gratis, og kan kvit og frit hentes her.

Kunne du digge det her?

3 kommentarer

  • Timur 13/11 2009 - 13:01

    God nyhed :)

    Det skal måske lige siges at der kommer en remaster og at EP’en også bliver trykt i 100 eksemplarer til en 20′er stykket :)
    - Tak fordi i støtter os!

  • Janus Forssling 10/11 2010 - 11:06

    1 års jubilæum… For et par dage siden.

  • Timur 10/11 2010 - 12:53

    Ja. Der er løbet meget vand under broen siden da. Kan se på min kommentar fra dengang, at vi var meget optimistiske med vores værk – og det er da ikke værst! Men gud, hvor er det dårligt, i forhold til det vi laver nu :-)

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.