Der har været gang i den i Roskilde de sidste par år, hvor GotJamn har stået bag en række forskellige koncerter, der har givet de lokale god mulighed for at opleve, hvad der rør sig i den danske hiphop undergrund.
Bagmændende er dog tilsyneladende sultne efter mere og begynder derfor nu også at arrangere jams i København i samarbejde med Underground Legends.
De vil således være med til at arrangere ugentlige battle jams på Dakota Bar ved Nikolaj Plads i indre by. GotJamn oplyser om, at der til disse arrangementer, udover battles vil være optrædende kunstnere. Til det første arrangement torsdag den 12. november 2009 vil det være Dialekten og Echo Out, der er på scenen. Dørene åbner klokken 21, koster 50 kr. og det forlyder at baren vil være billig.
Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…