Events Før den her, skrev vi om:

Respekt til Negash

Fra det øjeblik Negash Ali trådte ind på scenen, kunne man fornemme en stor respekt fra publikums side. Til trods for lidt småsnakken under intronummeret Stronger now, som Negash med overlegent flow leverede a capella, havde han fra første færd crowden i sin hule hånd. Herpå fulgte tre kvarters decideret råhygge i selskab med en ikke bare teknisk dygtig, men også meget sympatisk rapper. Udover et enkelt nyt track, var der ikke de store overraskelser undervejs. Alligevel blev det aldrig kedeligt. Negashs musik er i sig selv en oplevelse, der ikke behøver at pakkes ind i nogen form for konfetti.

Selvom den unge Negash er et forholdsvis nyt navn på den danske rap-scene, er han allerede en erfaren herre. Hans debutalbum Asmarino udkom i marts i år, men som en del af hiphopgruppen Majors, har han allerede turneret land og rige tyndt.
Ved dj-pulten blev han denne aften akkompagneret af Static der, udover at være producer på flere af numrene på Asmarino, også er en del af Majors. Static leverede som altid en stabil præstation uden slinger i valsen. Beatsene vekslede lige fra klassiske bastunge hiphopbeats til mere bløde og nærmest blues-agtige underlægninger. Derudover havde Negash følgeskab af to korsangere, Barbara  og Temu, som både  leverede nogle flotte vokalpræstationer og samtidig var levende at se på.

negash 1Mellem numrene tog Negash sig tid til, skiftevis på dansk og engelsk, at takke publikum for den store opbakning. Hans attitude var ydmyg og afslappet, hvilket smittede af på publikum. Det lykkedes ham flere gange, at få folk til at klappe i takt til musikken på nærmest gospelagtig vis, hvilket man ikke oplever særlig tit i hiphopmiljøet.

Med kun ét soloalbum i bagagen kunne en koncert som denne let være blevet en obligatorisk gennemtærskning af albummets numre – uanset om de egner sig til at blive spillet live eller ej. Det var på ingen måde tilfældet. Takket være Negashs energi på scenen, hans dygtige korsangere og Statics evne til at tilføre musikken ekstra energi, fungerede alle de 11 numre fra Asmarino, der blev spilllet, super godt.
Et godt stykke inde i koncerten skabtes ligesom på Roskilde Festival en lille Majorsreunion, hvor scenen blev besøgt af yderligere to medlemmer fra Majors; Nat Ill og J-spliff. Kun DJ Noize manglede, så havde Majors været samlet. Sammen leverede de fire medlemmer to af gruppens største hits Get down og This is how we do til publikums store begejstring, hvorefter Negash afsluttede koncerten med at give korsangerne en mere fremtrædende plads på scenen med nummeret Feel the heat, der oprindeligt er lavet i samarbejde med gruppen Gypsies.

Negash Ali - Took It 3Asmarino har stort set udelukkende høstet rosende kommentarer fra anmelderne. Netop af den grund er det svært, ikke at have høje forventninger til en koncert som denne. Man kunne derfor have frygtet, at de ikke var mulige at indfri – men det var de! Negash har ikke bare styr på sin rap, men også på sin sceneoptræden, sine back-ups og ikke mindst på sit publikum. Her er tale om et væskeægte naturtalent.

Start en cypher?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.