(r)Evolution (Deluxe) – Intelligent Pushing
Download
Bag det ambitiøse navn, Intelligent Pushing, står rapperen M6 og produceren Dynamic H, og bag den forfærdelige titel, (r)Evolution, gemmer sig en kynisk, elektronisk omgang samtidskritisk rap.
Albummet er meget stærkt på tekst- og lydsiden. Lyden er en nærmest genial jongleren af genre, ofte dub-inspireret, og med få undtagelser baseret på et hiphopbeat. Heri integreres elementer fra bl.a. blues, jazz og industrial. Den er hele pladen igennem tung, melankosk og interessant, og den emmer af paranoia, længsel, desperation og indebrændthed på nærmest poetisk, episk vis. For eksempel bliver det fire minutter lange instrumentale nummer Jane Doe for mig en art soundtrack til ukendts tragiske, kaotiske fortælling. Alle de 13 (14) nummre igennem hænger lydsiden rigtigt godt sammen, uden at blive alt for ensformelig.
M6 har en god rapstemme, dog er det måske vestegnen man aner, når den kort leder tankerne hen på Suspekt. Han flower tight, ikke specielt elastisk eller varieret, hvilket øger fokus på teksterne, men alligevel bliver en anelse for monotont. Det lyder som om, at de også har brugt M6s vokal som backup, hvilket ikke hjælper på det. De syngende passager, er heller ikke lige i øjet. Til gengæld har han en høj grad af troværdighed i stemmen.
Teksterne flyder til tider lidt specielt, idet rimene ikke er oplagte eller forcerede, men ikke altid rene rim (salt/fatalt og man/henne). Nogle vil måske se det som dårlige rim, men det giver kant og en spoken word-agtig feeling, hvilket kun styrkes af, at der ikke udelukkende er tale om parvise enderim.
Tekstuniverset er meget ambitiøst og ikke specielt lettilgængelige. Det gælder alt fra metaforer til holdninger. Ordvalget indeholder både slang og godter fra fremmedordbogen. Teksterne er også fyldt med ret fede billeder, såsom her:
Lad dig snak om hvad du mestrer i din’ tekster/
I den samme gamle rille, som en soundboy selector/
Og I lægger fokus, hvor de virkelig kan mærk’ det/
Knepper kapi-illusionen om papir er noget særligt/
Så synd for dem, de kan næsten ikke bær’ det/
Sandheden føles lidt som at bli’ tusset på tæerne/
Isoleret er det velforfattede digte, og de omsættes vellykket til politiske raptekster. De omhandler hovedsageligt en samfunds- eller samtidskritik fra et subjektivt perspektiv. På nummeret Smil (Du På Video), hvis start man enten bliver aggressiv eller moret af, da der via et mix af unge pigers udtalelser tegnes et billede af den moderne higen efter anerkendelse igennem medier og andre simple midler. Teksten understreger konsekvenserne deraf.
Silhuetten, forskruet og snørklet/
Prinsesse, du lyser i mørket/
Bløder fra stjernen du aldrig ku røre ved/
Intens og utopisk/
Og så dum, at det næsten er komisk/
Den efterhånden obligatoriske kritik af hiphopkulturen er også til stede, men ikke på den sædvanlige selvpromoverende vis, nærmere selvhøjtidelig:
Jeg har den her tendens til at hade rap, der’ for glad/
Lortet får mig ned/ Homie det’ ik’ gade/
Ad bad bad bad/ Spyt spyt pyt/
Jeg elsker dig verden, hvad skal det nytte?/
Skider det et styk, håber de bliver stødt/
For lortet er så sødt, at tandkødet det bli’r rødt/
Jeg ser det som en af dansk raps forcer, at man tør at være glad og alt ikke handler om hvor hårdt man har det, så jeg kan godt forstå, hvis nogen bliver stødt. Med deres selvhøjtidelighed og udanske mangel på ironi og glimt i øjet, balancerer de på grænsen mellem det seriøse og det prætentiøse.
Lyden ligger på nogle punkter så langt fra hiphop, at det for old school-folk måske vil larme for meget. For mig er der en umiskendelig harmoni og originalitet pladen igennem. Den største svaghed er måske omkvædene. Ikke alle numre har omkvæd, men på nogle af de der har, bliver de ligegyldige, hvilket bryder med det niveau, der ellers er lagt teksterne igennem. Måske skulle de have gået hele vejen og droppet nogle af omkvædene på pladen. Til gengæld vil jeg tro, de fungerer rigtig godt live, og de tilfører også en energi, der ellers kan savnes igennem den tunge luft af bitterhed og negative vibes.
Det gælder også teksterne, at de ligger langt fra den danske hiphopnorm. Begge dele meget bevidst. Kombinationen af ambitionsniveau, melankoli, intellikt og det tekstlige og musikalske tunge bliver bare helt tragisk, og holder kun på grund af troværdig levering, musikalsk talent og meget velskrvene tekster. Jeg står alligevel tilbage med problemet, hvornår jeg har lyst til at høre (r)Evolution. Den er inspirerende og interessant, men det er ikke en feel good plade, men det smil jeg kunne savne, ville ødelægge helheden, den kyniske sarkasme er langt mere passende. Alligevel ender det med at trække karakteren lidt ned, for jeg jeg kan ikke blive ved at have lyst til at blive trukket ind i deres pessimistiske perspektiv, når kritikken af samfundet aldrig vendes til noget konstruktivt. Og den gennemførte stil bider sig selv i halen, i det albummet bliver stemningsmæssigt ensformeligt.
Hør den når du er sur på verden, men hold dig fra den, når du er meget nede eller ikke vil have ødelagt dit gode humør.
Jeg har lyttet til deluxe-udgaven, der koster 80 kr. at downloade. Der findes også en gratis udgave af albummet. Begge udgaver kan findes her
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter







18 kommentarer