Klummer Før den her, skrev vi om:

Kontroversiel musikskole sluttede af med et brag

Rap skolerne i Århus afholdt d. ottende oktober sin, længe ventede afslutningskoncert, på trods af de kontroverser der har været omkring skolens undervisning.

Skolen hvor bl.a. professionelle rappere sommeren over har forsøgt at dele ud af deres lyriske og musikalske talent, har måttet stå model til sit, efter kontroverser omkring anstændigt sprogbrug og såkaldte ”dårlige rollemodeller”.

På trods af dette gik en del rap skolernes deltagere, som en afslutning på ”skoleåret”, på scenen for vise noget af hvad de havde lært.

Skolerne tog et slag til maven, da de i juli måtte lukke midlertidigt, efter en ”upassende” tekst var blevet fremført af en af skolens 11-årige elever.

Jeg har en enkelt patron for Messerschmidt…” var indledningen til de tre kontroversielle linier, som forsagede at klublederen måtte lukke skolen i 14 dage, og underviseren erstattes.

Lukningen medførte dog imidlertid en blandet reaktion blandt befolkningen, politikere og rappere, med nogen for og imod beslutningen i alle lejre.

I en tid hvor debatten om ytringsfrihed ikke just har ligget på sin lade side, følte mange at de havde en mening, der fortjente at blive hørt.

Skolerne fik dog som sagt lov til at fortsætte deres undervisning af spirende, håbefulde musiktalenter, og afholdt deres afslutningsarrangement, i forlængelse af den årlige hiphop-festival: Took-it, i Århus.

Det var et veludført show, i alle aspekter. Det blev afholdt i lokalerne over Hovedbiblioteket i Århus, der både lagde lokaler til og afspejler den læring, om end alternativ, som projektet har viderebragt. Det foregik under intim-koncert forhold, foran et publikum på ca. 30-50 mennesker, der var kommet for at se, de ”helt unges” bud på hvad de ønsker at tilføre musik- og i særdeleshed hiphop-kulturen.

Selv med personlige holdninger til musik-stil tilsidesat, vil det være svært at benægte fornøjelsen af at se små entertainere boltre sig i et mindre spotlight.

Der er ikke nogen tvivl om, at de på et personligt plan har lært noget i deres alternative sommerskole, og bekræftet os alle i at man ikke nødvendigvis behøver at være stjerne i forvejen, for at have hvad der kræves for at stå på en scene, og gøre det lige så godt som et hvilket som helst afsnit af X-faktor.

Kultur er, som så meget andet subjektivt, men i dette tilfælde er et vist talent for entertainer-faget ikke til at gå fejl af, og i en tid hvor netop X-faktor og diverse reality-shows forsøger at udvide rammerne for hvad kultur og underholdning er, er rapskolerne så ikke en mindst lige så god måde at lære spirende talenter at udtrykke sig på?

Værd at snakke om?

én kommentar

  • Acigetteliani 2/4 2011 - 10:30

    Tak for en interessant blog

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.