Events Før den her, skrev vi om:

En mangelfuld cipher

Der var kun et act på dette års Took It-program, som ingen kendte eller havde hørt før, og det var Danish Operation. Informationerne var få indtil forholdsvis kort tid inden arrangementet gik ned, hvilket også havde noget at gøre med, at arrangementet stadig var i støbeskeen. Men det blev for kort tid siden offentliggjort, at det var et mixtape hosted af Per Vers, der blev gæstet af en bunke danske rappere, der spyttede et vers over deres yndlings DJ Premier-beat.

Først gik Per V på scenen sammen med DJ Static, som satte gang i pladespilleren, og DJ Premier-beats bragede ud af højttalerne. Per V fortalte nu hvad der skulle ske, og kom med en kort baggrundshistorie, om hvorfor han havde valgt at lave dette mixtape. Men det trak desværre ud, og det føltes som om, han prøvede at hype publikum i en evighed, inden han endeligt kunne kalde første rapper på scenen.

Danish Operation - Tookit (MagerMayn)De i alt 13 rappere optrådte i følgende rækkefølge: Joe True, Søren Strøm, Lapp, Mikkel Mund, Jooks, Tegnedrengen, Per V, Kejser A, Tyde T, humme, MagerMayn, MC Einar og Henning Winther. De kom med hvert deres vidt forskellige bidrag, og netop forskelligheden ødelagde lidt sammenhængen. F.eks. rappede nogle kun et kort vers, mens andre rappere to vers og et omkvæd. Det virkede meget ustruktureret og ikke ret godt koordineret. Men forskellighederne var også en god ting på nogle punkter – f.eks. rappede Kejser A i dobbelt tempo, og MagerMayns fisse-tekster over et Premier-beat var rigtig fedt.

Jeg synes bestemt, at de kunne have forbedret oplevelsen og stemningen meget, hvis de optrædende rappere ikke bare kom på scenen, spyttede deres bidrag, og gik igen, men herimod alle havde stået på scenen og sendt mikrofonen på runde, som i en ægte old school cipher.

Publikum var i det hele taget ikke ret begesjtrede for Danish Operation, udover MC Einar, der trådte på scenen i boxer-shorts, slipseskjorte og runde solbriller. Han leverede desuden også et fedt vers der fik publikum op at støde ved f.eks. at sige, at han havde været mere fucked up end ham der Niarn, og havde drukket meget mere sprut end ham der ireren.

Danish Operation - Tookit (Henning Winther)Per V spyttede også en blanding af skrevet vers og freestyle som publikum blev begejstret for. og begejstringen blev ikke mindre, da han fortalte, at alle der forlod Train efter sidste koncert ville modtage et gratis eksemplar af hans nye CD, “Status”. Cipheren blev afsluttet af H19ng Winther, der spyttede rim live for første gang i 10 år.

Alt i alt var det en meget blandet oplevelse, der godt kunne have været mere gennemtænkt og planlagt. Men til trods for manglerne synes jeg det var et fedt tiltag, og jeg glæder mig til at høre mixtapet der i øvrigt skulle udkomme snart.

Værd at snakke om?

4 kommentarer

  • Elgin 11/10 2009 - 19:54

    Må sige, at jeg er uenig i meget i denne anmeldelse:
    1) Hvordan fuck bliver et show med en sådan line-up og mange af de fedeste Premobeats nogensinde mangelfuld?
    2) Som jeg ser det var den lidt rodede struktur med til at gøre showet levende og afvekslet.
    3) Én stor cipher havde bare været åndssvagt; 12 rappers, der står på scenen uden at lave noget som helst, er jo netop det, vi er glade for at undgå ved ikke at have amerikanske acts på programmet.
    4) “MagerMayns fisse-tekster over et Premier-beat var rigtig fedt.” nej!.. For mig at se var det pisse fedt at se så mange forskellige typer rappere, hvoraf et par stykker hører blandt favoritterne, spytte vers over klassiske premier beats. Og Magermayn var sikkert fin nok, men på alle måder et lavpunkt i det selskab.

    Jeg er sikkert bare en åndssvag ol’skool fanboy, men syntes altså jeg må komme med mit syn her, for som jeg ser det, var det show enormt fedt og på ingen måde så kedeligt, som anmeldelsen giver udtryk for.

  • Mikael Legind 12/10 2009 - 01:04

    Den eneste af de mange Took It anmeldelser her på RapGame som jeg er fuldstændig uenig i.

    Jeg synes det var en ekstremt spændende og underholdende halv time, et herligt afbræk fra de “almindelige” shows med folk der fremfører deres kendte repetoire.

    Sjovt at anmelderen helt vildt gerne ville ha’ det på en anden måde – og har gennemskuet hvordan det burde ha’ været – men det er jo ikke ulovligt.

    DOG synes jeg fgl. er mangelfuldt:
    1. Jeg hørte KUN Einar rappe to vers. Alle andre = et vers. Nogen havde en lille crowd-ting efter verset, det var det hele.

    2. ang. introen der “trak ud” så lagde du måske ikke mærke til at det ikke var per V’s snak der var det vigtigste, men at Dj motherfuckin Static mixede over 50 premier beats sammen – for en gangs skyld uden “serato” og på REAL VINYL!

    3. Per V var backup rapper på alle 12 vers… (ja, ok ikke på sit eget og på kejserens fristil…) det er sgudda også nævneværdigt :-)

    4. ISÆR DENNE: “publikum var ikke ret begejsterede for Danish Operation” synes jeg er decideret forkert, nærmest respektløst. Som det eneste act fyrer man her 100% ukendt materiale af, det er da klart det blir et lyttende publikum. Der var larm og hænderne op rigtig mange gange, hver gang Per eller andre bad om det! og den blotte tilstedeværelse af Einar og Winther… DAMN CLASSIC!

    et højdepunkt for mig, på en helt igennem fuldstændig PHANTASTISK (høhø) hiphop dag på train!

  • Lina 12/10 2009 - 11:09

    @ Mikael Legind
    Først og fremmest lækkert at du har læst dem alle sammen (så vil du også kunne se, hvor travlt vi har haft :-p)
    Jeg er delvist enig med dig. Alt efter hvor man stod, tror jeg publikumsstemningen opfattedes meget forskelligt – tydeligvis. Og netop fordi det var så nyt, har der sikkert været vidt forskellige forventninger.
    Men hvor er det lækkert at I udlægger jeres syn på sagen, for en oplevelse af en liveoptræden vil altid være subjektiv, og man sgu ikke spole tilbage og genoverveje. Og det var også en federe oplevelse for mig, end for Jonas, men det skal reportagen ikke rettes ind efter.

  • Nordiske DJ Mesterskaber forenes i DK » RapGame.dk 29/3 2010 - 09:22

    [...] de forskellige mesterskaber, vil man blandt andet kunne opleve Per Vers, med hans kollektivprojekt, Danish Operation – som du kan læse om i vores Took It reportager fra 2009 – Mikkel Mund og ikke mindst [...]

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.