Download og streams Før den her, skrev vi om:

Vind billetter til hiphop- og RnB mashup i Pumpehuset

Lørdag d. 26. september byder Pumpehuset og PDH velkommen til et Hiphop- og RnB mashup, hvor flere sider af begge sager vil udfolde sig på de skrå brædder. Du vil kunne indtage musik fra kommende stjerner og gamle kendinge, når Pumpehuset slår dørene op og overlader scenen til Clemens, Karen, Sandra Hakky samt Musti & Amin.
Du kan læse om og vinde billetter til koncerten ved at trykke på

Clemens er måske en af de danske rappere, der har inspireret flest af sine med-rappere, siden han i 1996 vandt DM i Danskrap og lagde grundstenene for hardcorerap og flerstavelsesrim. Han har siden da bevæget sig vidt omkring i underholdningsbranchen og har bl.a. lavet anmelderrost teater og albums med mange varierede udtryk.
MC Clemens – 80er Fly

Karen vendte tidligere på året tilbage, efter næsten 10 års pause, med albummet “Stilleto”. Hendes debutalbum “Ingen smalle steder” var det første dansksprogede RnB-album og høstede en del skulderklap for sin kompromisløshed. Det samme er tilfældet for hendes nyeste plade, hvor Karen krænger sjælen ud med en medrivende energi.
Karen – Sækken i Katten

Sandra Hakky er det nyeste skud på den danske RnB-stamme. Hun har valgt at gå imod den danske RnB-strøm, der for tiden læner sig op af den elektroniske lyd. Lyden er i stedet organisk og rettet imod 1960′ernes Motown. Dette høres tydeligt på hendes første single “To Tilbage” som i øjeblikket roterer i både radio og TV.
Sandra Hakky – To Tilbage

Musti & Amin trådte for første gang frem i rampelyset, da de deltog på opsamlingen “Flamingo Files”, hvor de var en af de mere fremhævede medvirkende. De repræsenterer hiphop med en snert af pop og der er under alle omstændigheder lagt op til en ørehænger, når Musti & Amin synger og rapper sig gennem deres sæt.
Musti & Amin – Hård som titanium

For at vinde billetter til dette overflødighedshorn af hiphop og RnB skal du svare på dette spørgsmål.
Hvad hedder den første single fra Sandra Hakkys kommende album?

Du deltager ved at skrive det rigtige svar i emnefeltet til mailadressen konkurrence@rap-game.dk og oplyse dit fulde navn, så det kan blive skrevet i døren.

Var det også godt for dig?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.