Rapperen AndyOp, der i 2008 udgav hans debutalbum Nærmest Perfekt, er begyndt at røre på sig igen.
I denne omgang er der tale om, at han er blevet forfatter på en bog, desuden har han en plade til gratis download og har fået en ny og rigtig flot hjemmeside.
Alt sammen er noget som du kan læse mere om i denne nyhed.
Siden AndyOp debuterede med Nærmest Perfekt, har hans hverdag været præget af at optræde med og undervise i rap rundt omkring i det danske land. Dette er bl.a. sket i form af konceptet The Message, der ramte en masse folkeskoler rundt om i landet, hvor AndyOp, både som rapper og foredragsholder håndterede emner som ghettodannelse og integration.
Dette har medført at Andreas Seebach, som er hans borgerlige navn, er blevet medforfatter på den KODA-finansierede bog Kom I Gang – Skriv En Sang, hvor han beskriver hvordan man underviser i, og med, rap. Bogens andre kapitler omhandler sangskrivning på forskellige alderstrin, stomp og rytmisk bevægelse samt elektronisk musik.
Den multitaskende hiphoppersonlighed har for nylig givet hans hjemmeside, AndyOp.dk, en ansigtsløftning, der vil få en botox-behandling til at trække sig i skam. Den er klart et besøg værd.
På hjemmesiden kan du, udover at læse mere om AndyOp og The Message, downloade hans debut album, Nærmest Perfekt, kvit og frit.
Se det er en relancering der vil frem.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…