L.O.C. har eftehånden nået toppen som solist, så for at holde udviklingen igang har han valgt at danne gruppen Selvmord med kollegaerne fra TABU, Emil Simonsen alias Klamfyr, Andreas Duelund alias Bai-D, Rune Rask og Lounge Lizzards’ Jonas Vestergaard. De har i nat præsenteret deres første single, Råbe Under Vand, for de danske internetbrugere og reaktionerne tyder på at drengene har fat i den lange ende.
Udtrykket er langt fra den vestkyst-inspirerede hip-hop L.O.C. og Rune Rask beskæftigede sig med på L.O.C.’s debutudgivelse Dominologi, men det betyder ikke at det ikke er hårdt; det lader til at de bevæger sig imod en mere poppet, kantet, nedbarberet og melodisk lyd med melankolske klangbilleder mindende om de, der var på mastodontudgivelsen Melankolia/XxxCouture.
Du kan høre Selvmords single, Råbe Under Vand, her:
Læs mere på selvmord.nu og liamoconnor.dk.
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





3 kommentarer