GotJamn i Roskilde har efterhånden slået sig fast som et solidt navn, der byder på aktuelle og levende navne i undergrunden til deres koncerter. Det samme gør sig gældende fredag d. 2 oktober, hvor man vil kunne opleve århusianske K-liiir, Combo, Patogen og freestyle rapperen Fresco.
K-liiir er nok især kendt for albummet “Sammen og hver for sig”, som han udgav sammen med Ham Den Lange. Siden da er udtrykket dog blevet ændret, og på K-liirs seneste udgivelse “Under den elektroniske stjernehimmel” kan man opleve en mere reflekterende og analyserende K-liiir.
Combo består af Lex L, Marco og Brun og udgav sidste år mixtapet “Kursen er sat”. Derudover er gruppen kendt for at være blandt sidste års deltagere i P3’s karrierekanonen med nummeret “Fuldeinfluenza”.
Patogen kommer fra Ringsted og består af Jaser og Robster og er netop pladeaktuelle med debutalbummet “VI Gør Det Ægte”, så der skulle være god mulighed for at lure drengenes potentiale denne aften.
Sidst men ikke mindst vil freestylerapperen Fresco, bl.a. kendt som en af sidste års finaledeltagere i MC’s Fight Night, være blandt de optrædende.
Arrangementet foregår som altid på Paramount,Eriksvej 40, i Roskilde til en pris på 50 kr.
Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…
Der er lukket for kommentarer på denne side.