Efter 10 år i mørket

Joe True – Den Ægte (CD)

Et årti, mere eller mindre – så lang tid har det taget Joe True at få udgivet hans debutalbum. Han har været igennem nogle turbulente tider, og har været så meget på røven, at han ikke engang har “ejet en lort at skide”, som han rapper på introen. ‘Den Ægte‘ er Joes anciennitet ikke bare et debutalbum. Næ, Joe True holder sig på ingen måde tilbage. Der bliver både peget fingre, skubbet med albuer og råbt højt, og han erklære ubekymret krig imod nogle af Danmarks største rappere. Måske han har følt, at når nu det har taget ham 10 år at få udgivet albummet, så skulle det både være vildt, vovet, flabet og fanden i voldsk.

“Det mig og mikrofonen imod en institution /
Af nogle rap-kollegaer der siger “Joe gør dig selv lidt dummere /
Så ka’ du sælge et nummer” /
Og Danmarks største rap idol er så utrolig konform, og går /
Vandkæmmet og tæmmet i skoleuniform /
Og står skoleret, nu det’ duksen der helten ude i skolegården /
Det gør den her dreng så skoletræt.”

Heldigvis for Joe har hen et ultimativt våben, der viser sig at være altafgørende i hans frontale angrib imod dårlig rap og kedelig hiphop; hans sublime flow. Man kan udpege en dårlig ting eller to på pladen, og det skal jeg nok komme ind på senere, men Joes flow kan man ikke rigtig hakke ned på, da det ganske simpelt er forrygende. Det er kækt, overlegent og han får det gang på gang til at lyde legende let. Joe er en MC i ordets originale betydning, så naturligvis er hans kritik af dansk rap rettet imod manglen af rim-teknik og rap-gejst, deraf førstesinglen “Rapper Ska’ Rap’” og nummeret “Rap Er Tilbage”, som med klassisk arrogance og et glimt i øjet hævder, at der egentlig ikke rigtig har eksisteret ordentlig rap i kongeriget de sidste mange år. Klasse!

“Rappers ville ønske de havde haft det hårdt /
Rappers ville ønske de havde prøvet noget sygt /
Jeg ville ønske de ville prøve noget nyt.”

Men det hele er ikke en dans på roser. Min hovedpine ved “Den Ægte” er lydsiden, der er noget svingende i kvalitet. Machacha, der står for størstedelen af produktionerne kan uden tvivl alle mulige vilde ting (hø hø), men de halv-forvirrede og små-rodede produktioner tynger albummet. Numre som “Byg En Ny By”, “Sig Noget”, “Rap Er Tilbage” og “Alle Mulige Vilde Ting” giver en lyst til at finde bedetæpper frem og rette det imod Brogade Boogie, Nørrebro. Men resten af pladens beats er sådan lidt “tjaa, tjoo, fair nok, men hvad så?”. En skam, for Joe True er som tidligere nævnt en champ på mikrofonen, men det hjælper altså ikke det store når musikken ikke kan følge med. På trods af nogle absolutte guldklumper, kunne man måske have håbet på lidt mere fra en plade, der trods alt har været 10 år undervejs.

Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter